POLITIET ØVEDE SIG I ERRITSØ
Onsdag var Sydøstjyllands politi talstærkt til stede i Erritsø. Flere minibusser fra Politiet og patruljevogne runderede ved tre firmaer i Erritsø.
Det er Sydøstjyllands politi der var gået i træning forud for en stor øvelse i Herning torsdag, der involverer politikredse fra hele Jylland.
Betjentene arbejdede med tre forskellige scenarier på de udvalgte virksomheder. Der var tale om træning i at anholde enkeltpersoner der befinder sig i større flokke og om anholdelser af bevæbnede gerningsmænd. Et større antal statister og figuranter var indkaldt øvelsen, der kulminerede onsdag eftermiddag med en fingeret demonstration af hooligans, der bevægede sig igennem Erritsø, under skarp bevogtning af de mange politifolk der deltog i øvelsen.
Se TV-indslaget i nyhederne onsdag d. 8. oktober.