Politiet har afspærret område ved Frantz Hansens Alle´

Politiet har afspærret område ved Frantz Hansens Alle´

Politiet er mandag formiddag til stede ved Frantz Hansens Allé, hvor et område er blevet afspærret, mens politiet undersøger nærmere.

Der er opsat afspærringsbånd på en del af Indre Ringvej og ind ad Frantz Hansens Allé. Afspærringen omfatter også vejen ned mod Byggeren, fritidsklubben.

På stedet har politiet sendt en drone i luften som led i undersøgelserne. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad politiet konkret undersøger.

Politiet er tilbageholdende med oplysninger, og det er derfor begrænset, hvad der foreløbigt kan oplyses om indsatsen.

Ifølge Fredericia Dagblad er der tale om et hjemmerøveri – dette er dog endnu ikke blevet bekræftet af SydøstJyllands Politi.