112

Politiet efterforskede i sagen om skuddrabet på 24-årig fredericianer

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I forbindelse med skudepisoden fra Fredericia, hvor en 24-årig mand blev skudt og dræbt i Korskærparken mandag den 24. februar foretager Sydøstjyllands Politi en række efterforskningsmæssige tiltag for at finde frem til gerningsmanden.

Sydøstjylland Politis logo

Som en del af den igangværende efterforskning kan Sydøstjyllands Politi bekræfte, at der torsdag aften den 27. februar gennemførtes en politiindsats i Fredericia omkring flydedokken i Vester Voldgade, som fortsat er i gang fredag morgen.

Hvis det bliver muligt at dele flere detaljer fra efterforskningen eller politiindsatsen vil Sydøstjyllands Politi gøre det via en pressemeddelelse. Sydøstjyllands Politi er fokuseret på at opklare sagen, og af den grund er det ikke muligt at dele detaljer, som kan gøre det svære for politiet at opklare sagen og lettere for gerningsmanden at unddrage sig strafforfølgning. 

Baggrunden for politiindsatsen og resultatet heraf vil derfor ikke blive uddybet nærmere.