Pinse handler om andet og mere end at se “pinsesolen danse”.
Pinsens to helligdage er de sidste inden vi kommer til julen – men de er vigtige!
Pinsens indhold er ikke altid nem at forstå, men helt kontant bliver pinsen kaldt kirkens fødselsdag. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske. Så langt, så godt.
Kristi Himmelfartsdag var dagen hvor Jesus forlod disciplene, og her i Pinsen er det så Helligånden der kommer til jorden og disciplene. Det er lidt kompliceret: Fader, Søn og Helligånd der samlet set er Ét. Det er Guds ånd, Helligånden, der kom til disciplene for at skabe tro, håb og fællesskab mellem os mennesker. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.
Helligånden betød også, at disciplene pludselig kunne tale og forstå andre sprog. Derfor kunne de vandre rundt i forskellige sprogområder og skabe fællesskaber, som vi idag betegner som meningheder. Kirken var dermed født, og derfor den kristne kirkes fødselsdag.
Helligånden er ofte afbilledet som en hvid due. Duen findes i mange sammenhænge, og er ikke noget kristne har patent på. De fleste vil sikkert også forbinde duen med noget godt, som fred. Fredsduen er også et tegn på et fællesskab om at skabe fred.
Også solen kan ses som et guddommeligt symbol, og det passer fint med “at se pinsesolen danse”. Ifølge dansk folketro kan man se pinsesolen danse pinsemorgen, en tradition, der pga. klimaet er overført fra påskemorgen, hvor solen danser i glæde over Jesu opstandelse.
Danskerne har haft det med at tilpasse de bibelske begivenheder til både danske traditioner og i dette tilfælde klimaet.
En lidt mere jordisk forklaring på, at solen “danser” skal nok søges i, at det er en lejlighed til at feste, og under festen måske have fået et par genstande for meget, så det ser ud til solen “danser”.
God Pinse!
Kilde: Folkekirken.dk
Mest sete
