Pensionsalderen stiger – hvor ender det?

Læserdebat af: Poul Rand, Lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia, Byrådskandidat til KV25

En grundlæggende reform af systemet er påkrævet, så borgerne får mere kontrol over eget liv, og staten træder et skridt tilbage. Friheden til selv at vælge, at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god tid, nyde de sidste år i frihed og værdighed skal tilbage til borgerne. Vi ældre kan føle os som “slaver” for staten, der tager livet af os før vi når at nyde det.

Dette er min personlige måde at adressere problemer, opstået i forholdet mellem borgere og stat, når det kommer til emner som skattetryk, pensionsalder og livskvalitet.

Den gennemsnitlige levealder, er omkring 81,5 år i Danmark svarende til EU gennemsnittet, lidt højere for kvinder og lidt lavere for mænd. At folk lever længere, betyder ikke nødvendigvis, at leveåren er præget af god livskvalitet. Pensionsalderen rykkes længere og længere op, man spørger sig selv, når vi at nyde den pension, vi har arbejdet og betalt til hele livet. Staten tvinger os til at arbejde, under høj beskatning, når vi skal nyde vores otium, bliver pensionsalderen hævet sammen med pensionsbeskatningen. Et systemet der suger livet ud af os, uden at vi får den tid og frihed tilbage, som vi har investeret i. Staten “dræber” den tid, vi ellers kunne have brugt på at leve, i stedet for at overleve.

Borgerne er slaver når skat og administration tager så meget af vores tid, indtjening og frihed, vi fanget i en cyklus, hvor vi arbejder for staten ikke for os selv. Vi betaler store dele af vores indkomst i skat og afgifter, mange oplever, at de får for lidt tilbage i form af ydelser og service. Borgerne skal havde mere økonomisk frihed, selv kunne planlægge deres liv bedre, gå tidligere på pension, i det mindste spare op til deres egen alderdom unden SKAT tager det meste af opsparingen og uden at skulle være afhængige af statens velvilje. Ønsker staten vi alle dør på samlebånd så SKAT som gravrøveren den er, kan hæve arveafgiften i en fart.

En stigende pensionsalder er, et eksempel på hvordan staten tage mere, end den giver tilbage. Mange arbejder næsten hele deres liv uden nogensinde at kunne nyde en ordentlig pension. I stedet for at nyde de sidste år af livet, bliver de ældre tvunget til at fortsætte med at arbejde, der slider på helbred, livskvalitet både fysisk og mentalt.

Den offentlige administrative byrde vokser konstant, det går ud over de svageste i samfundet, der ofte ender med at blive fastholdt i et system, der gør dem afhængige, i stedet for at hjælpe dem til selvstændighed. Systemet er designet til at holde os i gang som små tandhjul i en stor maskine, uden at vi har mulighed for at bryde fri.

Den gennemsnitlige samlede skattebyrde som en andel af BNP i EU er omkring 40%. Dette tal inkluderer indkomstskat, selskabsskat, moms, sociale bidrag, og andre afgifter. Danmark ligger på 46-48%. Dette gør Danmark til et af de lande i verden med den højeste samlede skattebyrde.

Pensionsalderen i Tyskland, 66 år og vil gradvist stige til 67 år frem mod 2029. I Frankrig, 62 år, med planer om at hæve den til 64 år. Italien, 67 år, med mulighed for tidligere pensionering under visse betingelser. Spanien 67 år, men man kan trække sig tilbage tidligere med en reduceret pension. Sverige 62 år, men den officielle pensionsalder er 65 år. Polen 65 år for mænd og 60 år for kvinder, Grækenland 67 år. Behøver Jeg at skrive mere?

Det handler om livet, hvordan vi får mest ud af det, mens vi har det. Lad ikke staten blive aktiv dødshjælp, men det der giver os frihed til at leve, ikke blot overleve.

Læs også

Uvarslede prisstigninger på elnettet er ikke bare urimelige – de er ugyldige