Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia
Den danske folkekirke er adskilt fra politik, men er den nu også det? Patriarkatet hyldes i kristendommen til forskel fra vort folkestyre, hvor der tilstræbes ligestilling mellem kønnene.
I Paulus brev til korinterne holder han sig ikke tilbage med at tilsidesætte kvinderne som underordnet manden, hvilket jo også er tilfældet i det tiende bud: ”Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til”! Her er det helt klart, at også DNT indeholder mange patriarkalske og klar udsagn, der reducerer kvinder til andenrangs mennesker og faktisk underlagt manden, og den højeste metafysiske størrelse er af hankøn.
I det hele taget er en monoteistisk religion hierarkisk opbygget, hvor der er en uopnåelig metafysisk størrelse, som mennesker ikke kan gøre sig nogen formodning om at kunne sammenligne sig med. Vi skal ikke tro, at vi er noget (Aksel Sandemose og Janteloven)! Det vi også ved om de monoteistiske religioner er, at de er opstået og udarbejdet i et patriarkalsk samfund, hvor familiestrukturen er afspejlet i skrifterne.
Ovenstående giver anledning til tvivl om Kristendommen egentlig passer sammen med folkestyre/demokrati, hvilket vel egentlig også bekræftes af Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift, der ikke kan se noget problem i, at autokratiet bliver hyldet i en dansk kirke.
Vi skal hylde friheden til at tro, det vi ønsker og ligeledes jf. §77 i Grundloven, der stipulerer retten til at give udtryk for vores holdning på skrift, i tryk og tale, men vi skal ikke være blinde for, at demokratiet er en lovsform og absolut ikke kun lovgivning. Her stiller spørgsmålet sig, om Kristendommen støtter eller undergraver demokratiet?
Vi må konstatere, at de monoteistisk skrifter på ingen måde indeholder befolkningens evne til at tage vare på et samfund, da de alle lægger op til underdanighed og discipelfunktion, der kun stille krav om lydighed og at følge det, andre gør. Der er væsensforskel på at være elev og discipel. Eleven lærer at tænke selv, og disciplen lærer at gøre, som det bliver fortalt.