Pap og Drager er flyttet og holdt åben 2. Juledag på Kulturkasernen
“Pakke ind og pakke ud” i juletiden giver en helt anden mening for de energiske frivillige i Pap og Drager, Fredericia Brætspilsforening.
Det var ikke gaver der blev tænkt mest på da der blev pakket ned på Nørrebrogade, for blot hurtigt at pakke ud i nye lokaler på Kulturkasernen.
Sports- og spillemiljøer samles
Som nærmeste nabo får Pap og Drager nemlig Fredericia E-sport, og de er også blevet enige om et ret stort fælles lounge-område.
Om kampen kæmpes på et bræt, en skærm, rollespil eller med modeller, så kan alle have godt af at hvile sig lidt, og nyde lidt fra køkkenet. For sådan ét er der naturligvis også, og en i en størrelse afstemt til formålet.
Formanden er tilfreds
Det er en ide der gennem et stykke tid har udviklet sig i dialog med Fredericia E-sport, fortæller Jens Jensen til DanmarkC TV, og forsætter:
“Det er vigtigt at have sig eget, for vi var lidt begrænset på Nørrebrogade, hvor vi kun havde to åbningsdage, og det var ved at være for lidt. Her har vi pænt mulighed for flere åbningsdage,” fortæller Jens Jensen.
Dagens spillere må stoppe kl. 22.30, men kan allerede komme igang på lørdag kl. 11 til 19 med Bonus Big Box, og mandag følger Model Monday. Mandag den 2. januar 2025 er der klubaften og så er Pap og Drager kommet velspillende ind i 2025.
Jens Jensen, formand for Pap og Drager medvirker i et nyhedsindslag om kort tid.