Kultur

Påskeægget der holder hele året: Vild Påskerock i Eksercerhuset!

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Først var det Julerock – så blev det til Påskerock, og dét fyldte Eksercerhuset med tæt på 1000 musikelskende gæster

Fredag aften d. 29. marts 2024, var der fyldt til bristepunktet i Eksercerhuset, da Påskerock løb af stablen for andet år i træk. Omkring 1000 gæster var mødt op for at opleve en aften fyldt med rockmusik og god stemning.

Søren “Søgge” Andersen havde samlet musikere, sangere, kor, og et par overraskelser fra nær og fjern, klar til at spille taget af Eksercerhuset!

Julerock blev sidste år til Påskerock, og det var så stor en succes, at arrangørerne har besluttet at gøre flytningen permanent. Der har kun været positive tilbagemeldinger fra både publikum og musikere, og derfor er der ingen tvivl om, at Påskerock er kommet for at blive.

I forbindelse med billetsalget op til påskerock, udtalte Søren “Søgge” Andersen:

– Vi har for længst skrevet historie. Påskerock startede som Julerock i Det Bruunske Pakhus. Så solgte vi 400 billetter i Tøjhuset og nu er traditionen 1.000 billetter i Eksercerhuset! Bandet glæder sig og vi lover et hold af stærke solister.

Årets gæsteartister til Påskerock 2024 var ingen andre end Peter A.G. og Sanne Salomonsen. Foto: Ole Sejrup Jensen

Sanne Salomonsen og Peter A.G. gæstede scenen

I år var der ekstra god grund til at juble, da Sanne Salomonsen og Peter A.G. dukkede op som gæsteartister. De to erfarne musikere fik sat gang i dansegulvet med hits som “Taxa”, og “Vilde kaniner”.

Fotografen Ole Sejrup Jensen gæstede koncerten, og du kan få et stemningsbillede fra “Påskerock 2024” i galleriet herunder:

Søren “Søgge” Andersen og venner fyrede op for en fest af et Påskerock 2024 i Eksercerhuset. Fotogalleri: Ole Sejrup Jensen

Og Festen, den fortsætter i Eksercerhuset, torsdag den 4. april gæster selveste Walter Trout, scenen, og det lokale skrammelrock-orkester Padlock Chain, de står for opvarmningen.

DanmarkC TV talte med en stolt Peter Friis Autzen, forsanger i Padlock Chain, der ser frem til koncerten med en god portion ærefrygt. Det kan du høre meget mere om i videoen herunder:

Eksercerhuset var fyldt til bristepunktet med godt 1000 gæster til Påskerock. Foto: Ole Sejrup