112

Påsat brand i Madsbyparken lørdag aften

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Politiet efterlyser vidner og andre med kendskab til brandene, erfarer DanmarkC TV

Kort efter kl. 21 lørdag aften indløb der en alarm til TrekantBrand, om at der var udbrudt en brand i Madsbyparken.

Brandene, der omfattede en hytte, fire skraldespande og et skilt med vejvisning, var hurtigt slukket.

I følge politiet er der ingen tvivl om, at brandene var påsat.
Politiet efterlyser vidner, eller andre der ved noget om den påsatte brand.

Politiet kan døgnet rundt kontaktes på telefon 1-1-4.