FREDERICIA

På vej mod at blive CO2-neutral kommune

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

co2På vej mod at blive CO2-neutral kommune

 

Fredericia kommune har besluttet at være CO2 neutral i 2030.

Det kræver store omlægninger på mange forskellige områder at nå dette mål – f.eks. reduktion af energiforbrug fra fossile brændstoffer til opvarmning og til el, reduktion af madspild, genbrug samt ikke mindst reduktion af CO2 udledning fra transport.

SF foreslår, at Miljø- og Energiudvalget fremlægger en plan for, hvordan arbejdet frem mod slutmålet i 2030 skal tilrettelægges. Vel vidende at arbejdet må udvikles løbende, foreslår SF videre, at den første indsats retter sig mod transportsektoren, da denne er ganske stor i Fredericia kommune, og her muligvis er nogle ’lavthængende frugter’ at høste. Planen kan f.eks. omfatte initiativer, der sikrer et bedre flow i trafikken, idet en mere glidende trafik vil medføre lavere energiforbrug for køretøjerne. Ligeledes kunne kommunen evt. tage initiativ til at reducere mængden af køretøjer med varer til detailhandlen gennem koordination og planlægning, ligesom man kunne anspore til at anvende biogasdrevne køretøjer til dette formål. Endvidere kunne man forestille sig et samarbejde og måske partnerskaber med transportfirmaer af enhver slags med henblik på at få flere køretøjer til at anvende biogas. Som det fremgår af nedenstående artikel fra Energinet.dk, er der et udviklingspotentiale på området, som SF mener, Fredericia kommune med fordel kunne bidrage til at fremme:

 

Biogas til transport

Hvis man bruger biogas i biler, busser og lastbiler, forbedrer det klimaregnskabet. Derfor overvejes det at fremme anvendelsen af biogas til transport i Danmark

Når biogas bruges som brændstof i køretøjer til vejtransport, så reduceres udledningen med den mængde drivhusgasser, der stammer fra den benzin eller diesel, som biogassen erstatter. Oven i kan man lægge den reduktion af drivhusgasser, som biogasproduktionen medfører i forbindelse med landbrugets håndtering af husdyrgødning.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at transportsektoren udgør det kundesegment, som har den største betalingsvillighed for biogas. Salg af biogas til transport kan dermed styrke det økonomiske grundlag for at øge produktionen af biogas og dermed begrænse udledningen af drivhusgasser både i transportsektoren og landbruget.

Da der er behov for at finde nye virkemidler til at reducere udledningerne af drivhusgasser i transportsektoren, overvejes det i Danmark at fremme anvendelsen af blandt andet biogas i busser, lastbiler og personbiler. Men også naturgas er inde i billedet, fordi det giver en ren forbrænding, der reducerer CO2-udledningen med cirka en fjerdedel sammenlignet med benzin.

På den baggrund har flere danske undersøgelser set på udviklingen i blandt andet Sverige og Tyskland, hvor både naturgas og biogas i en lang årrække har været anvendt som brændstof i busser, lastbiler og personbiler.

Stigende antal gasbiler i Sverige
Sverige begyndte at bruge naturgas til vejtransport omkring 1995, og udviklingen tog fart i 2001. I 2006 var der cirka 65 gasfyldeanlæg og godt 8.000 køretøjer, hvoraf de 550 var busser. I juni 2011 var der indregistreret i alt cirka 35.000 personbiler, cirka 1.700 gasbusser og cirka 1.000 lastbiler. Omkring 10 procent af alle bybusser i Sverige er gasdrevne.

Baggrunden for udviklingen er et svensk mål om, at transportsektoren skal være fri for fossile brændsler i 2030. En høj prioritering af biogas skal ses i sammenhæng med et relativt stort råvarepotentiale. Det samlede biogaspotentiale fra affald og restprodukter anslås at kunne forsyne 900.000 svenske biler med brændstof. Hvis man medtager termisk forgasning af træ er der potentiale for en væsentligt større produktion af VE-gasser.

I praksis er udviklingen først og fremmest trukket i gang af de svenske kommuner, der er gået foran med etablering af biogasanlæg samt indkøb af gasdrevne bybusser og andre kommunale køretøjer. På den måde er der kommet gang i udbygningen af et gasforsyningsnet med fyldestationer, så det efterhånden også er blevet muligt for virksomheder og privatpersoner at benytte gasdrevne køretøjer.

Gas til transport kaldes ”fordonsgas” i Sverige. Da der ikke er tilstrækkeligt med biogas til at dække efterspørgslen i Sverige, blandes biogas og naturgas ofte til 50 procent biogas og 50 procent naturgas. Det er også muligt at få 100 procent biogas på det svenske marked.

Renere luft i tyske byer
I Tyskland er behovet for at reducere luftforurening i byerne en væsentlig bevæggrund for en stigning i antallet af gasbiler. Gasbiler medfører nemlig mindre luftforurening end køretøjer på især diesel. Dette gælder både udledning af partikler og Nox (kvælstofoxider).

I Tyskland var der i 2011 indregistreret 95.000 naturgasdrevne køretøjer. Desuden var der 430.000 køretøjer, som er bygget til såkaldt autogas eller LPG (liquefied petroleum gas) – en gas, der er produceret på basis af fossil olie. Der var 900 gasfyldestationer.
Tyskland har Europas højeste biogasproduktion pr. indbygger, men der har i mindre grad været fokus på at udnytte biogassen i transportsektoren. Siden 2009 er der sket en vækst i opgradering og salg af biogas til transport. Der var i 2012 80 tankstationer, der tilbød 100 procent biogas, mens 200 omkring fyldestationer blandede opgraderet biogas og naturgas.

Muligheder i Danmark
Med et veludbygget naturgasnet er der mulighed for, at Danmark kan anvende såvel naturgas som biogas som brændstof i transportsektoren. Biogas kan opgraderes og distribueres via naturgasnettet, og gasfyldestationer kan blive forsynet fra naturgasnettet.

 

Både opgradering af biogas og gasfyldestationer er velafprøvede teknologier, og en lang række bilproducenter fremstiller serieproducerede køretøjer, der bruger gas som brændstof. Dermed er der ikke teknologiske barrierer for at udvikle et dansk marked.

Samtidig kan Danmark trække på erfaringerne fra Sverige og Tyskland. Det kan være erfaringer med, hvordan man kan få markedet i gang ved at omstille transportflåder til gas, eksempelvis bybusser. Danmark kan også trække på erfaringer med hensyn til geografisk og økonomisk optimal placering af gasfyldestationer og valg af incitamenter til at fremme den ønskede udvikling.

Findahl

SF foreslår…

– at Miljø- og Energiudvalget fremlægger en plan for, hvordan arbejdet frem mod slutmålet i 2030 skal tilrettelægges, og

– at den første indsats retter sig mod transportsektoren