På Valdemarsdag mindes regimentet og Forsvarsbrødrene faldne i 1864

Det var formanden for Forsvarsbrødrene, Erik Schwensen, der sammen med Føringsstøtteregimentet stod for højtideligheden

Flaghejsning, tale og kransenedlæggelse
Vi skal huske de faldne også for året 1864, som virkelig var nederlagets år for Danmark. Vi tabte Sønderjylland, der først kom tilbage til Danmark igen i 1920.

Hvert år lægges Hærens Krans ved mindesmærket på Michaelis Kirkegaard af Føringsstøtterregimentet. Ceremonien er, at når klokken falder i slag kl. 9, hejser Forsvarsbrødrende Dannebrog på kirkegården. Når der er sket, går deltagerne hen til mindesmærket for de faldne i 1864, hvor formanden for Forsvarsbrødrene i en kort tale ridser det historiske forløb op.

Herefter lægger repræsentanter fra byens regiment en krans ved monumentet med påskriften på både det røde og det hvide bånd “Fra Hæren”.

Soldaterforeningerne i Fredericia er indbudt til at deltage, men i år var det alene Forsvarsbrødrenes og Telegrafregimenternes Soldaterforenings faner der deltog.

Efter højtideligheden var Michaelis Kirke vært ved en kop kaffe til de fremmødte.

Lederskab
Efter højtideligheden gav Erik Schwensen et interview til DanmarkC TV og uddrog læren om lederskab der kunne læres fra både treårskrigen og 1864.

“Når jeg tænker på de to begivenheder, er det både i nederlagets og sejrens time at vi skal drage de erfaringer vi har brug for som samfund. Også i dag! For når man tænker tilbage på 1864, og at det er om tre uger vi rejser busten af general de Meza, er det også med eftertanke på, at det over et længere perspektiv at se på, hvem der egentlig bidrog til det samfund, som vi har i dag?”

Se alt om kransenedlæggelsen og formanden for Forsvarsbrødrene og 6. Juli Komitéen interview med DanmarkC TV på lørdag.