Kultur

PÅ TUR I ROSENHAVEN : FREDERICIA MUSEUM

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Alliance Française inviterer til en tur i rosenhaven på Fredericia Bymuseum

Turen finder sted torsdag d. 29. juni, og museumsgartner, Kirsten Øbro, viser rundt og fortæller (på dansk) om roserne, der formentlig vil stå i fuldt flor denne aften. Flere af roserne er franske, og Kirsten har et indgående kendskab til dem alle – ja, hun har faktisk udarbejdet en brochure om roserne. Flere af roserne er i busk-størrelse og har utroligt flotte – ofte meget fyldige – blomster i de skønneste farver. Andre har dejlige og næsten bedøvende dufte.

20170622_103054Der er kort sagt lagt op til god rosen-inspiration på en dejlig sommeraften i skønne omgivelser. ”Vi håber, at vejret bliver godt, så roserne tager sig ud fra deres bedste side og, at vi kan sidde og hygge med deltagernes egne medbragte kaffe/te og kage på de opstillede bænke og borde i museumshaven”, fortæller Britta Nordly, der er formand for Alliance Française. ”Hvis ikke, har museet givet os lov til at gå indenfor”.

Man mødes foran Bymuseets indgang (Jernbanegade 10) kl. 19. Der er entré (Medlemmer 20 kr./ ikke- medlemmer 60 kr.). Alle er velkomne