FREDERICIA

På Sundhedshuset kan du komme TÆT PÅ TRÆER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Projektet TÆT PÅ TRÆER udstilles i disse dage på Sundhedshuset, hvor du kan opleve det kæmpe værk som hundredevis af danskere har skabt.

TÆT PÅ TRÆER skal sætte fokus på klimaet og den stigende interesse for at komme tæt på naturen. Sammen med tekstilkunstner Tina Ratzer har hundredvis af danskere skabt det store fællesværk “Tæt på Træer”, der udstilles i det offentlige rum under Trekantområdets Festuge 2021 i ugerne 34-35 og derefter på Trapholt fra 21. november.

Tæt på Træer er en kæmpe kunstinstallation i form af en kunstig skov, som man kan gå ind i og opholde sig i. Skovens mange blade sys i patchwork af projektets deltagere. Hver deltager bidrager med en patchworkblok, hvor motivet er et blad. Deltagerne har selv bestemt, hvilket individuelle blad de vil bringe til skoven og er ved aflevering blevet inviteret til at fortælle om baggrunden, og historien, for deres valg af blad.

Du kan opleve værket “Tæt på Træer” i Sundhedshuset i Fredericia 31. august – 2. september

På lørdag klokken 10 kan du høre mere om udstillingen ‘Tæt på træer’:

Husk at holde dig opdateret på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV