FREDERICIA

P-afgift regn ved Madsby parken

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I den forgangene weekend blev der uddelt mange p-afgifter ved Madsby Parken – på trods af p-billet i forruden

Det der skulle have været et skønt besøg på weekendens Heste & Kræmmermarked ved Madsby parken i weekenden, endte med skuffelse, og ærgelse hos mange bilister.

Som mange andre – besøgte Bettina Barsøe i weekenden det populære Heste & Kræmmermarkedet ved Madsby parken. Sammen med hendes familie, ledte de efter en parkeringsplads til deres bil, så de kunne benytte sig af et par hyggelige timer ved det populære marked.

Overfor Madsby parken er der etableret et stort parkeringsareal, der varetages af APCOA Parkering, hvor der er opstillet en parkeringsautomat. Her var Bettina Barsøe heldig at finde en ledig parkeringsplads. Bettina havde godt set at der ved indkørslen til parkeringspladsen var skiltet med at regler og vilkår ville fremgå af skilte på pladsen, så hun søgte nøje efter skiltningen da hun havde placeret sin bil.

Efter at have kigget sig omkring, fandt Bettina Barsøe to skilte, hvorpå der var angivet enkelte parkeringspladser som var reserveret. Hun fandt ingen skilte der kunne retfærdiggøre at parkering på pladsen i p-båsene ikke var tilladt.

Det eneste skilt Bettina fandt, var et stort skilt med henvisning til en p-automat. Bettina Barsøe antog derfor at hun i god tro kunne efterlade bilen med en synlig p-billet i forruden. Sammen med sin familie opsøgte de derpå Heste & Kræmmermarkedet og havde et par fornøjelige timer sammen.

Da Bettina Barsøe og familien skulle hjem, vendte de tilbage til deres bil på parkeringspladsen. Her blev de mødt af en gul seddel i deres forrude, hvorpå der var trygt en p-afgift med teksten : “Manglende tilladelse fra Banedanmark”.

Bettina kiggede hurtigt rundt efter skiltningen, og kunne hurtigt konstatere – at mange bilister stod ved deres biler med en gul seddel i hånden, og så lige så frustreret ud som hende selv. Bettina kiggede igen rundt, i håbet om at finde et skilt der kunne retfærdiggøre at hun havde fået udstedt en p-afgift, men der var ingen skilte på pladsen der indikerede at pladsen krævede p-tilladelse fra Banedanmark.

Bettina Barsøe er blot en af mange bilister der i weekenden er blevet overrasket af en p-afgift på selvsamme område.

DanmarkC TV har talt med Bettina Barsøe og ved selvsyn besigtiget den omtalte parkeringsplads.

Se med i Nyhederne på DanmarkC TV i dag torsdag – og hør Bettina Barsøes reaktion på p-afgiften – og den manglende skiltning.

Se med klokken 16.30 & 23.00. Programmet genudsendes fredag morgen kl.  07.00.