Politiets døgnrapport
Opfølgning på højresvingsulykke mandag
Ulykken skete i krydset Vesterbrogade og Luthersvej, og blev anmeldt klokken 17.18
En mandlig bilist på 62 år kørte mod vest ad Vesterbrogade, og drejede til højre ad Luthersvej. Ved den manøvre ramte han en kvindelig cyklist på 22 år.
Kvinden blev kørt til Kolding Sygehus, men er ikke mere tilskadekommen end hun kunne udskrives i løbet af natten.
Den mandlige bilist skønnede politiet var påvirket af alkohol, og han blev derfor taget med til udtagnings af blodprøve.
Ulykkens alvorlighed betød, at bilinspektøren blev tilkaldt, for at få alle detaljer med i politirapporten.