Onsdagens fællessang ved flyglet
Mød op i rådhusforhallen onsdag den 24. November og syng med, eller syng med på DanmarkC TV – både via facebook, youtube og på vores døgnkanal på Yousee kabel-tv. Du kan også se det direkte tv-link nederst i denne artikel, fra onsdag klokken 16.00.
- Nu drejer vort land sig mod solen
vort landskab får farver og glød
det dybeste grønt, det himmelske blå
kaldt frem gennem mørke og død.
- Nu vågner hver skabning på marken
nu letter hver gråspurv og stær
nu åbner hver blomst for farvernes spil
nu grønnes de grålige træer.
- Nu rammer en dagning din pude
og vækker dig, menneskebarn
lys kalder dig frem og løser dig fri
af drømmenes filtrede garn.
- Nu drejer vort land sig mod solen
så se dog, mit barn, hvad du ser
at lyset går frem og åbner sin dag
og dagen blir din mens det sker.
Jens Rosendahl/Ole Ugilt Jensen 1992
- Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
- Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
- Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
- Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her! - F. S. Grundtvig 1849/A. P. Berggren 1852
Papirklip
1. Når nu min verden bliver kold og forladt
finder jeg trøst i min kæreste skat
klipper motiver med drømme og saks
papirsilhuetter af den fineste slags.
2. Her er et af min far og min mor
de som gav mig til denne jord
kærlige kys og en duft af jasmin
altid solskin og sødeste min.
Livet er langt
lykken er kort
salig er den der tør give det bort.
3. Her er et af min bedste ven
utallige klip går igen og igen
et aldrig færdigt eller fuldendt motiv
sort silhuet af kvinden i mit liv.
Livet er langt…
Domine et sanctus
Domine et sanctus
Domine et sanctus
4. Når nu min verden bliver kold og forladt
finder jeg trøst i min kæreste skat
klipper motiver med drømme og saks
papirsilhuetter af den fineste slags.
Livet er langt …
Kim Larsen 1983
1. Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,
hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor fuglene bygger i løvhækkens ly
og flyver hver morgen med sang over sky.
2. Og midt i den friske og gyngende sø
dér dukker af dybet den dejligste ø;
og søen af prægtige skibe er fuld
og øen af frugt og af blomster og guld.
3. Dér risler en kilde, dér rinder en å,
og højene ere så runde og små,
og engen er blød, så det ret er en lyst
at tumle sig der og få lettet sit bryst.
4. Dér danser småpiger med blomster i hat,
– en rød og en hvid har på brystet de sat, –
og drengene leger med harpe og sværd
og synger så glade om danemænds færd.
5. Jeg tror det for vist, at der ej er en plet
på jorden, hvor alt er så blødt og så net,
som haven, hvor øen i søen er lagt;
kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!
6. Se ud over dal, over mark, over sund,
så ser du en have med løvsal i lund,
med blomster i enge og sølvspejl i vand,
og haven er Danmark, vort fædreneland.
Mads Hansen 1870/J. A. P. Schulz 1790
Jeg plukker anemoner i november
- Der er folk, der siger, idet de rynker panden,
vint’ren er så dyster og så svær,
men når lykken fylder hjertet helt til randen,
ser man livet i et forårs skær.
Jeg plukker anemoner i november
og kviste af den lysegrønne lind,
jeg hører gøgen kukke i december,
og glade lærker synger våren ind,
i luften er der duft af hyacinter,
og solen skinner, så det er en lyst,
man glemmer ganske simpelt, det er vinter,
når man har lykkens forår i sit bryst.
2. Så er det det samme, om vinterregnen siver,
eller sneen dækker mark og jord.
Den, der er forelsket, ser de hvide driver,
som det første forårs blomsterflor.
Man plukker anemoner …
3. Hør det allesammen, lad kærligheden råde,
følg dens lyse kalden, hvis I kan!
En forelsket pige er af lykkens nåde,
dronning i sit eget drømmeland.
Man plukker anemoner …
Susanne Palsbo/Ella Heiberg 1944
- Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.
2. Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.
3. Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig
som stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted som fuglen,
der rejste mod syd.
4. O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med.
Vilhelm Gregersen 1911
Decembersang
- Det’ sørme – det’ sandt – december.
Den dejligste måned i nissernes land.
Der er men’sker som kulden er slem for,
men for nisser er isen det rene vand,
og dagene flyver af sted som en fugl.
Det’ sør’me, det’ snart, det’ jul. - Det’ sørme – det’ sandt – december.
Den travleste måned for nisser især,
for da flintrer vi rundt og bekæmper
hver et tilløb til surhed og krummede tæ’r,
vi siger det åbent, skønt altid i skjul.
Det’ sør’me, det’ snart, det’ jul. - Det’ sørme – det’ sandt – december.
Det’ dagen før dagen før dagen du ved,
og enhver der vil lægge en dæmper
på vor glæde, ham giver vi straks besked,
lad os glemme at verden er falsk og hul.
Det’ sør’me, det’ snart, det’ jul. Fenrik/Bodil Heister 1986
Skal vi klippe vore julehjerter sammen
- Nu begynder julen jo at banke på,
vi sætter hanke på
og klipper julehjerter.
Lad os ta’ til barnetroens drømmeland,
og hvis du drømme kan,
så vil jeg hviske, når vi er der:
”Skal vi klippe vore julehjerter sammen?
i en præstegård med rigtig julesne.
Jeg kan tyd’ligt høre lænkehundens glammen,
mens de glade spurve fly’r om juleneg.
Og hvis blot du er vaks med lidt lim og en saks,
så bli’r hjerterne straks af den rigtige slags.
Skal vi klippe vore julehjerter sammen?
Jeg vil tro, at de bli’r bedst, når man er to.”
2. Det er vældig sjovt at klippe julestads
og købe juleknas
for sine sparepenge.
Og når mor skal til at koge risengrød
og brygge nissemjød,
så hvisker alle pi’r og drenge:
”Skal vi klippe vore julehjerter sammen?”
Det er lige sjovt for kvinden og for mand’n.
For ved juletid er alting fryd og gammen,
så er alle men’sker søde ved hinand’n.
Og når julen har bragt vore hjerter i takt,
så er stemningen vakt, li’ så snart han får det sagt:
”Sku’ vi flette vore julehjerter sammen?
kind mod kind, mens julegåsen bæres ind.”
Erik Leth/Bjarne Hoyer 1947
- I sne står urt og busk i skjul
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
2. Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! – hver blomst udspringer.
3. Giv tid! og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
4. Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer!
- S. Ingemann 1831/J. P. E. Hartmann 1866
- Fire strømper uden fod
en tomat så rød som blod
og en gammel gulerod
ka’ du få for en krone.
- Et par vanter, som er blå,
og en bøf med peber på
og halvanden dameskrå
ka’ du få for en krone. - Kalles lysegrønne flag
og et drops med hindbærsmag
og en revnet buksebag
ka’ du få for en krone. Asger Pedersen 1974/Niels Jørgen Steen 1973
1. Vinterbyøster, ja Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
I regn og slud i sne og frost
skal posten ud, når man er post
og ikke en kryster i Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
- Vinterbyøster, ja Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Jeg lider af tørst, og det er slemt;
men når den er størst, så finder jeg nemt
en kaffesøster i Vinterbyøster –
det er dér jeg er post. Asger Pedersen/Niels Jørgen Steen 1973
Det er risengrød (smask, smask, smask),
der gør næsen rød (smask, smask, smask),
og kanel blir strøed,
det gør skorpen sprød.
Grød skal være blød og ikke tør.
Det er risengrød (smask, smask, smask),
der gør ganen blød (smask, smask, smask),
og kanel bli’r strøed,
det gør grøden sød,
men sæt ikke skeen i den før,
end risengrøden den har fået en smørklat smør.
Hvad er det, der gør, at Lunte lunter lunt afsted?
Hvad er det, der gør, at selv Hr. Mortensen går med?
Hvorfor gør Gemyse og Pil alt det, de kan?
Hvorfor skipper Skipper skibet for at bli’ på land? Det er risengrød… Flemming Jensen/Hans Dal 1984
- Nu tændes tusind julelys
på jorden mørk og rund,
og tusind stjerner stråler ned
fra himlens dybblå bund.
2. Og overalt udspredes nu
julens glade bud:
at født er Herre Jesus krist
vor frelser og vor gud.
3. Du stjerne over Betlehem
oh, lad dit klare skin
med tro og håb og kærlighed
i alle hjem nå ind.
4. I hvert et hjerte trist og mørkt
send du en stråle blid
en stråle af Guds kærlighed
i denne juletid.
Emmy Köhler 1898
Mest sete
