MEDDELSER

Øvelse, Øvelse…..ved Taulov i dag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Når det giver genlyd af udrykning omkring fragtcentralen i Taulov i løbet af i dag, så er der ikke nogen grund til bekymring. Måske i virkeligheden tværtimod, fordi det er myndighederne, der øver sig på at håndtere en kemikalieuheldssituation og det er jo rart at vide, at vi er klar, hvis det en dag skulle blive alvor.

Øvelsen udvikler sig og situationen bliver bare værre og værre, således at øvelsesholdet kan blive pressede til det yderste. Men det er jo selvfølgelig en hemmelighed, hvad dagen byder på – udfordringerne skal komme som overraskelser for at have den bedste øvelsesværdi.

Øvelsen slutter senest kl. 16.00 og omfatter bl.a. det lokale beredskabsniveau, politi, kommunen, Beredskabsstyrelsen, Totalforsvarsregionen, Sundhedsstyrelsen og regionerne.

(Kilde: sydøstjyllands politi)