FREDERICIA

Ølbrygning hitter på Tavlhøj Aktivitetscenter

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Amatørbryggere brygger deres egen øl og hygger sig i fællesskab

På Tavlhøj Aktivitetscenter i Fredericia er en gruppe amatører gået sammen om en fælles passion: ølbrygning. Med stor entusiasme og et ønske om at skabe deres egne unikke bryg, mødes de for at mæske, humle og tappe øl.

– Der var en, der kom og sagde til mig, at vi brygger øl. Det lød jo fantastisk. Fordi når man godt kan lide øl, og der så er nogen, der brygger øl, samtidig med at man ikke skal gøre det derhjemme, lyder det fra Tonny Henriksen, amatør-ølbrygger.

– Og så er det jo et fællesskab. Så det største problem, det er jo at have tomme flasker nok. Men det kører, kommer det med et smil fra Tonny Henriksen.

Tonny Kristensen, amatør-brygger. Foto: DanmarkC TV

– De har eksisteret i mange år, men jeg kom først med for et par år siden, da jeg havde mulighed for det, da jeg blev pensionist eller gik på egne ydelse,” fortæller en af deltagerne, og fortsætter:

– Så kunne jeg få lov til at komme med, og det er jeg rigtig glad for, fordi det er en god ting. Og når du godt kan lide øl, og du har mulighed for at lave sådan noget, i stedet for at bare skal have det fra vores lokale bryggeri eller andre steder, så er det da sjovere det her. Og når vi har plads til det derhjemme også, og fruen også godt kan lide det, så går det op i en højere enhed.

DanmarkC TV sender på lørdag et tv-indslag fra det lille brygger-laug på Tavlhøj Aktivititets-center.