FREDERICIA

Nyt trænings-, opholds og legeområde på vej

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Inden længe man opleve at udeområder ved FIC gennemgår en spændende forandring.

Fredericia Idrætscenter er i en rivende udvikling, og der er mange ombygningsprojekter i gang indenfor i huset. Nu kommer turen også til udearealerne.

Området foran hovedindgangen bliver til et stort kombineret trænings-, opholds og legeområde for alle. Området indrettes bl.a. med et praktisk faldunderlag i gummibelægning, en løbebane og en sjov forhindringsbane kombineret med funktionelle træningsmuligheder. Forhindringsbanen omfatter flere forskellige bevægelser såsom at hoppe, kravle, balancere, svinge sig og meget mere.

Området foran svømmehallen bliver ligeledes indrettet med et praktisk faldunderlag, trampoliner, en rutsjebane og et 4 meter højt lege- og klatrenet med utallige muligheder for interaktion og legeaktiviteter.

Området etableres af firmaet KOMPAN Danmark.

Arbejdet går i gang i uge 41 og forventes afsluttet i uge 47.

(Kilde: FIC facebook)