Nyt skoleår startet: Skoletiden er vidt forskellig afhængigt af børns baggrund
Ny analyse afslører store forskelle i børns skoleoplevelse baseret på deres sociale baggrund, mens forældre efterlyser sikrere skoleveje.
I disse dage starter et nyt skoleår, men skoletiden opleves meget forskelligt på tværs af børnenes sociale baggrund. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at børn fra hjem med faglærte eller ufaglærte forældre ofte har lavere faglig trivsel, skoleskift og dårligere faglige præstationer end børn fra boglige hjem med højt uddannede forældre. Tendens peger viser en markant ulighed i børns skoleoplevelser.
Børn på vej til skole i forskellige miljøer – deres oplevelser varierer markant afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau.
Social baggrund påvirker skoleoplevelser
Sune Caspersen, chefanalytiker i AE, udtaler, at forskellene i børns oplevelse af skolen ofte hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau. “Børn af forældre med længere uddannelse får typisk mere støtte i deres skolegang hjemmefra. Forældre, der ikke er bogligt stærke, har måske ikke mulighed for at yde samme støtte, hvilket kan resultere i, at deres børn halter bagefter i skolen,” forklarer han.
Forsker i social arv, Mads Meier Jæger, fremhæver, at børn af arbejderklassen, især dem med forældre uden for arbejdsmarkedet, oplever større vanskeligheder i skolen. “For disse børn er skolelivet markant dårligere i forhold til deres præstationer og trivsel,” udtaler han.
Kommuner kan løfte eleverne uden flere penge
Mens debatten om ressourcer til folkeskolen raser, viser en ny analyse fra CEPOS, at flere penge ikke nødvendigvis er løsningen. Analysen afslører store forskelle i, hvor godt kommunerne formår at skabe faglige resultater i forhold til deres udgifter. “Hvis de mindst produktive kommuner lærer af de bedste, kan store beløb frigøres og geninvesteres for at forbedre skolernes faglige løft,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen understreger, at det ikke altid er nødvendigt med flere penge for at forbedre folkeskolen, men derimod en mere effektiv anvendelse af de nuværende ressourcer.
Forældre efterspørger sikrere skoleveje
Mens den faglige trivsel og skoleoplevelse er afgørende for børns fremtidige uddannelsesmuligheder, er vejen til skolen også en bekymring for mange forældre. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik, er mange forældre, især til de yngste skoleelever, utrygge ved at sende deres børn alene i skole på grund af trafikforholdene. Kun 24 procent af forældrene til børn i alderen fem-otte år føler sig trygge ved at lade deres barn cykle eller gå alene til skole.
Mange forældre efterlyser lavere hastigheder i byområder for at gøre skolevejene mere sikre.
Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet, opfordrer til at indføre en generel hastighedsgrænse på 30 km/t i byområder for at øge sikkerheden. “Hvis hastigheden sænkes til 30 km/t, vil vi se færre trafikdræbte og tilskadekomne, renere luft og mindre støj i byerne. Det vil også gøre skolevejen tryggere for børnene,” siger han.
Kilder: Folkeskolen, politiken.dk, Cyklistforbundet
Mest sete
