Kort Nyt

Nyt Seniorråd klar uden et valg

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Med ni kandidater, der gerne vil gøre en indsats for de ældre I Fredericia, undgår Fredericia Kommune at udskrive valg til Seniorrådet

Det har været muligt at stille op til Seniorrådsvalg i år. Fristen for at indstille sit kandidatur til valget udløb natten til onsdag. Ved fristens udløb havde ni meldt deres kandidatur, og det er lige det antal, der skal være i Seniorrådet i Fredericia.

”Jeg synes, at det er dejligt, at der er ni, der ønsker at sidde i det kommende Seniorråd. Jeg glæder mig og ser frem til samarbejdet med det nye råd, for de udgør et meget vigtigt element i vores arbejde med seniorpolitikken”, siger Søren Larsen, formand for Senior- og Socialudvalget.

Det nye Seniorråd består af:

  • Ann-Lene Nordbeck
  • Carsten Ostenfeldt Jørgensen
  • Claes Ole Andersen
  • Grethe Ærensgaard
  • Ib Christian Ahle Kristensen
  • Jørn Fischer
  • Kirsten Høj Nielsen
  • Poul Rand
  • Søren Peter Jensen

Det nye seniorråd vil konstituere sig på et møde i starten af november, men tiltræder først den 1. januar 2025.

Valget til Seniorrådet i år er for et år, og der vil blive afholdt valg igen til Seniorrådet i efteråret 2025.