Forestil dig polske kampvogne i den sydlige del af Fredericia og pansrede amfibiekøretøjer, der krydser Lillebælt under massiv beskydning. Det lyder som en fjern dystopi, men under Den Kolde Krig var det en højst reel øvelse for Warszawapagten. Nu skal et nyt millionprojekt kaste lys over, præcis hvilken rolle Danmark spillede i stormagternes krigsplaner.
Et af de konkrete scenarier, forskerne allerede kender til, stammer fra øvelsen ’Sommer-78’. Her trænede polske styrker en overgang fra Jylland til Fyn med Fredericia som omdrejningspunkt. Ifølge arkivmaterialet var der etableret et militært brohoved i den sydlige udkant af Fredericia.
Planen var voldsom: Støttet af artilleri og flystøtte skulle Lillebælt forceres med pansrede køretøjer direkte fra Fredericias kyst. Målet var at nedkæmpe danske styrker, trænge frem til Nyborg og potentielt gøre klar til atomangreb mod Sjælland. Det nye forskningsprojekt skal ved hjælp af digitale kortværktøjer analysere, hvordan sådanne planer ville have påvirket byer, infrastruktur og lokalbefolkning, hvis Den Kolde Krig var blevet varm.
Denne skræmmende del af lokalhistorien er blot ét eksempel på de planer, der nu skal under luppen.
Med en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden har Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek og Langelands Museum iværksat et nyt forskningsprojekt. Målet er at skille myter fra virkelighed og finde ud af, præcis hvor tæt krigen var på byer som Fredericia, oplyses der i en pressemeddelelse fra Rigsarkivet.
Målet er ikke kun at styrke forskningen i den Kolde Krig, men også at give danskerne et bedre indblik i en periode, som desværre igen har fået ny aktualitet.
– I en ustabil tid, hvor der skal tages mange beslutninger, er det vigtigt at have fast grund under fødderne i form af solid viden og erfaringer. Den Kolde Krig er en vigtig del af Danmarks seneste erfaringer med krise og konflikt, og derfor er det afgørende at få aflivet nogle af de myter, der stadig den dag i dag eksisterer. En stor tak til Augustinus Fonden for den flotte bevilling, som giver os mulighed for at kombinere vores stærke samlinger med ny forskning og moderne metoder – og gøre os alle sammen klogere på både perioden og den tid, vi lever i i dag, siger Det Kgl. Biblioteks direktør, Bente Skovgaard Kristensen.
– Rigsarkivet følger samfundsudviklingen og dette projekt viser, at forskning i Rigsarkivets samling kan bidrage til at løse nutidige udfordringer og støtter en informeret offentlig debat om vores fælles fremtid. siger Rigsarkivar Morten Ellegaard.
– De seneste års forskning i den Kolde Krig har med al tydelighed vist, at vi langt fra er færdige med at blive overrasket over tingenes tilstand dengang. Dette projekt vil også kunne kaste nyt lys over den komplekse konflikt, som den Kolde Krig var, udtaler Peer Henrik Hansen, museumsleder fra Koldkrigsmuseum Langelandsfort.
Baggrund
Det Kgl. Bibliotek har sammen med Rigsarkivet og Langelands Museum modtaget en bevilling på 3,7 mio. kr. fra Augustinus Fonden til forskningsprojektet ”Myter og realiteter – En geografisk analyse af militære planer for Danmark under den Kolde Krig”, der skal kaste lys over de konkrete militære planer for Danmark under den Kolde Krig. Forskningsprojektet ledes af seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, Stig Svenningsen, og løber over tre år.
Projektet undersøger NATO’s og Warszawapagtens militære planer for Danmark med fokus på kort og planmateriale fra arkiver i Danmark, Tyskland og Polen. Ved hjælp af digitale kortværktøjer analyseres, hvordan planerne kunne have påvirket byer, infrastruktur og befolkning.
Resultaterne af forskningsprojektet vil blive formidlet bredt over de næste tre år, som projektet varer gennem forskningsartikler og i oplæg, udstillinger og en populærvidenskabelig udgivelse. En del af formidlingen vil ske i samarbejde med Koldkrigsmuseum Langelandsfort og biblioteker rundt om i landet.
Kilde: Rigsarkivet