Vestdanske Årgangsmesterskaber Fra den 29.-31.3 deltog Peter Rom Poulsen i Vestdanske Årgangsmesterskaber i Thisted. Hvilket gav ham en flot 8. plads i 100 m. bryst og efter et godt veldisponeret løb en flot 19 plads i 100 fly og en pr. på 5 sekunder. Peter slog i løbet af weekenden sine egne personlige rekorder i 4 ud af 6 løb. Super flot svømmet.
Danish Open og DM for juniorer på langbane i Taastrup Erritsø Svømmeklub deltog i DM junior langbane, som sammen med Danish Open er Danmarks eneste “internationale” svømmestævne. Gruppen af svømmere der deltog var Clara Lynggaard, Julie Dumstrei, Christian Lorey og Laurits Sigaard. Fire spændte Erritsø svømmere tog fredag den 5.4 den lange vej til Taastrup for at afprøve egne evner til deres første store stævne. Det at svømme et internationalt stævne for første gang og svømme i samme bassin som de helt store stjerner, er noget der udfordre selv den sejeste teenager. Stævnet bød på mange gode præstationer og erfaringer. Svømmerne og træneren fik ting med hjem som der kan arbejdes med for at blive endnu bedre til næste gang. Det blev til en flot ny klubrekord i 50 m fri til Clara Lynggaard.
Gentofte Open.
 Luna Holm Møller deltog i samme weekend i Gentofte Open og her satte hun også en ny klubrekord på 2:47,98 min. i 200 m. bryst og fik en 1. Plads med hjem. Super flot svømmet.