NY TEKNOLOGI KAN MÅSKE OPDAGE SKADEN FØR DEN SKER
Laboratoriet på Sygehus Lillebælt har netop fået installeret verdens mest følsomme protein kvantiterings-maskine, Simoa, der kan måle ned til et enkelt proteinmolekyle i en blodprøve. Der er høje forventninger til den nye maskine, som først og fremmest skal bruges i et phd-projekt, som prøver at finde en metode til tidlig opsporing af diabetisk øjensygdom, retinopati.
Nyeste skud på stammen i Laboratoriecentrets ”maskinpark” på Sygehus Lillebælt i Vejle hedder Simoa. Maskinen måler 1,7×1,7 meter, og er den første af sin slags i Danmark. På verdensplan findes der kun 15 af slagsen.
Der er tale om en helt ny teknologi, som kan måle få proteinmolekyler via en blodprøve. Det første forskningsprojekt, som Simoa skal indgå i, er et phd-studie, som har det formål, at opspore diabetisk øjensygdom, retinopati, tidligere, end man hidtil har kunnet.
– Vores primære mål er at bruge maskinen til at finde rhodopsin, de lysfølsomme celler i øjets nethinde, som kan afsløre om der er forstadier til diabetisk øjensygdom, fortæller Laboratoriechef Ivan Brandslund.
Sub-sub nanoteknologi
Som det er nu skal alle diabetikere til et årligt tjek hos en øjenlæge, men kun halvdelen får det gjort, der er lange ventelister og oftest kan øjenlægen først se, når skaden allerede er sket.
– Vi vil prøve at lave en metode, der kan måle det før skaden er der, og det er her vi mener, at den her maskine vil kunne hjælpe os. Der er ikke bevis for at det lykkes, da forsøget ikke er lavet endnu. Men vi forventer, at de molekyler vi tidligere ikke kunne måle, hvor vi har brugt dna til at måle f.eks. PCR i en celle eller væv, den behøver vi ikke længere bruge, fordi bare vi har et protein i en prøve, så vil den reagere – der er tale om sub-sub-nanoteknologi her, forklarer Ivan Brandslund.
Underskov af proteiner
Han betegner den nye teknologi som en kombination af patologi og biokemi, men forskellen er at der ikke sidder en person og kigger i et mikroskop. Men derimod kan maskinen via et lysglimt måle sig frem til, at der bare er ét protein til stede i ét af de 20.000 huller som prøven fordeles i inde i maskinen.
– Når man laver analyser, så kan de sædvanlige metoder ikke måle ret langt ned i koncentration af proteinmolekyler, og det betyder at man for øjeblikket kun kan måle over en million molekyler. Men der findes en underskov af proteiner, som vi ikke kan måle i blodet, fordi de er så lave. Den her maskine kan måle helt ned til én proteinmolekyle, siger Ivan Brandslund.
Phd-projektet er i fuld gang og skulle efter planen være færdig om to år.
Laboratoriecentret har også to samarbejdspartnere, Nordic Bioscience og Sanovo Biotec, som er i gang med at udvikle et antistof og det et prøvekit, som skal bruges for at udføre undersøgelser med den nye protein-kvantiteringsmaskine.
(kilde: Sygehuslillebælt.dk)