FREDERICIA

Ny rektor er fundet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia gymnasium har fundet afløseren til Danmarks længst siddende rektor – Poul Erik Madsen

I ansøgerfeltet var der flere der skilte sig ud – og selvom at der var flere gode bud på en ny Retor, så fald valget på Jørgen Lassen, det til dagligt bor i Børkop.

På facebook skriver gymnasiet følgende:

“NY REKTOR PÅ FG

I dag har vi med glæde kunnet offentliggøre, at Jørgen Lassen d. 1.11 tiltræder som ny rektor på Fredericia Gymnasium.

Bestyrelsesformand Anders Axø udtaler i dag: “Vi er meget glade for, at vi nu ansætter Jørgen Lassen som ny rektor på Fredericia Gymnasium. Jørgen kommer med en meget solid og bred faglig baggrund, og vi glæder os meget til samarbejdet. Fredericia Gymnasium er et godt gymnasium, og vi er sikre på, at Jørgen er den rette til fortsætte denne udvikling””

Jørgen Lassen skriver selv på LinkedIn:

Jeg har efter 3½ år som rektor på Vejle Tekniske Gymnasium fået mulighed for at påtage mig en ny stor udfordring. I sidste uge blev det afgjort, at jeg fra den 1. november skal være rektor på Fredericia Gymnasium. Det er en stor ære at træde ind på et historisk gymnasium som Fredericia og i øvrigt efterfølge en dygtig rektor, der har siddet i stolen i mere end tredive år.
Det har været et privilegium for mig at arbejde med HTX på VTG, og ikke mindst at være sammen med eleverne og lærerne i Jernbanegade i Vejle som alle er så fantastisk dygtige. Erhvervsuddannelser og erhvervsrettede gymnasiale uddannelser har for lavt et søgetal, selvom de gør det ekstraordinært, og vi har så meget brug for dem. Jeg synes HTX er en meget relevant ungdomsuddannelse, som er strukturelt udfordret, men at HTX på retning, indhold og elevtype er genial. Jeg vil fremadrettet heppe på VTG og HTX fra sidelinjen.
Jeg vil også sige tak til alle de mange mennesker, jeg har mødt i den store SDE-organisation, hvor alle kæmper for de unge og erhvervsuddannelserne, og hvor jeg virkelig har lært så meget af så mange kloge og engagerede mennesker.
Jeg oplevede i stillingsopslaget og i den overståede ansættelsesproces tydeligt at kunne se mig selv i Fredericia Gymnasiums værdier og profil, hvilket i endnu højere grad har styrket min lyst til udfordringen, og jeg glæder mig usigeligt til at lære Fredericia Gymnasium, alle de ansatte og ikke mindst de mange elever at kende – sikke et efterår det bliver! #