Politiets døgnrapport

Ny og grim modus: Tyv smadrer vindue og stjæler det der kan nås. Beboere vækkes med et brag af splintret glas.

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Lidt for livligt et døgn, som politikommissær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi beretter om

Indbrud
Der har været et indbrud i Kongensstræde onsdag 22. marts kul 23.05. Men er kommet ind fra bagsiden gennem terrassedør med anvendelse af et koben.
Beboerne var hjemme, og bliver vækket ved støjen, og ser gerningsmanden løbe væk. Derfor er tidspunktet så nøjagtigt.
Politiet var hurtigt på stedet, men havde ikke held med at finde gerningsmanden.
Signalement:
– Mand på ca. 1,90
– Muskuløs
– Sort hue
– Lyse bukser
– Medbragte en lysebrun stor rygsæk. Muligvis en militærligende rygsæk.

Indbrud
I en lejlighed i Norgegade er en rude knust torsdag den 23. marts kl. 0.27. Beboerne lå og sov på tidspunktet.
Fra vindueskarmen er der stjålet en designerlampe.
Der er intet signalement af tyven.

Indbrud
Igen blev en rude smadret. Denne gang var det i Sundegade den 23. marts kl. 4.30 hvor beboere blev vækket ved rudeknusningen.
Her er det en papegøjefigur i træ der bliver stjålet.
Beboerne ser ingen gerningsmand.

Indbrud
Der har i Købmagergade været indbrud mellem 22. marts kl. 4.30 og til kl. 15. Gerningsmanden er kommet ind gennem hoveddøren, og sansynligvis brugt den nøgle som lejlighedens indehaver tidligere har mistet.
En designlampe af en stor værdi er stjålet.

Tyveri af ladcykel
En mand på 42 år fra Fredericia skabte ved sin væremåde en del uro på Skovvej onsdag den 22. marts om morgenen. Det endte med, at han stjal en 28-årig kvindes ladcykel fra hendes have.
Politiet fik anmeldelsen kl. 07.43 og var fremme kl. 07.51, og sørgede for kvinden fik sin ladcykel tilbage, og sigtede den fredericianske mand.

Butikstyveri
I ‘Kop og Kande’ begik en 43-årig fredericiansk mand butikstyveri af to knive. Det opdagede personalet, og fik politiet tilkaldt kl. 13.12. Politiet løb efter gerningsmanden ad Danmarksgade, fik ham anholdt og sigtet.
Politiet var færdige kl. 14.01.