FREDERICIA

Ny mor i Danmark: Lokale ildsjæle hjælper kvinder med indvandrerbaggrund i mødregruppe

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Lokalafdelingen af Dansk Flygtningehjælp har et godt tilbud til nybagte mødre med indvandrebaggrund

Mødregruppen holdt i dag sommerafslutning, hvor én af de frivillige koordinatorer åbnede sit hjem og have for hele gruppen.

Først var der spisning. På bedste danske manér var det med sammenbragt mad, så mange nationerne spændende retter kunne prøves. Kaffe, kage, sodavand – og en tur på stranden var dagens program. Og altså det vigtigste: Samværet med andre kvinder der skal føde eller alleerede har født.

Sommer afslutning er ikke helt sandt: Tilgangen til gruppen har været så stor, at de ihærdige koordinatorer og frivillige holder liv i møderne hen over sommeren.

Ny mor i Danmark er et selvstændigt projekt mellem Dansk Flygtningehjælp, Sundhedsplejen og den boligsociale helhedsplan i Korskærparken, Fredericia.

DanmarkC TV bringer 1. juli 2023 et længere indslag fra den særlige mødregruppe.

Mødregruppen er for babyer 0-1 år og deres mødre med flygtninge- eller etnisk minoritetsbaggrund. En del af kvinderne bor i udsatte boligområder. Mange mødre i målgruppen takker nej til de traditionelle mødregrupper etableret af sundhedsplejen. Det er der mange årsager til: den umiddelbare sprogbarriere, usikkerhed i forhold til konceptet mødregrupper og manglende overskud til at indtage værtsrollen og åbne sit hjem er blandt de mange begrundelser.

Læs mere HER.