FREDERICIA

NY LEVERANDØR AF GADEBELYSNING

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune har fået ny leverandør til driften af gadelyset

Den 1. januar udløb kontrakten med TeknikGruppen på driften af kommunens gadelys. TeknikGruppen har været kommunens leverandør i 9 år, men efter et EU-udbud har Eniig City Solutions A/S (kaldet Eniig) vundet den nye kontrakt. Kontrakten med Eniig løber i 4 år. Så nu vil borgerne se biler fra Eniig køre rundt og vedligeholde gadelyset i stedet for TeknikGruppen.

Og dog, for i en kort overgangsperiode her i starten af året, vil TeknikGruppens biler stadig ses i gadebilledet, da de skal udbedre de fejl og mangler på gadelyset, der var opstået før deres kontrakt udløb den 1. januar.

Borgerne vil også se biler fra AURA køre rundt i gaderne, for det er dem, der står for udskiftningen af gadelyset i Bøgeskov, Egeskov, Bredstrup/Pjedsted, Herslev, Taulov og Skærbæk. Dette er etape 1 af gadelysrenoveringen, og deres arbejder slutter efter planen midt i februar.

Udskiftningen af den eksisterende belysning til LED, giver et mere køligt og klart lys. Vurder selv på de to nedenstående fotos.:

Ny LED belysning i Taulov
Tidligere og nu udskiftet belysning i Taulov

 

 

 

 

 

 

 

 

Anden etape af gadelysrenoveringen i Erritsø og Snoghøj kommer snart i udbud. Gadelyset skal efter planen laves i sommerhalvåret 2018.

Gadelyset langs supercykelforbindelsen er også ved at blive skiftet, og det er Ewii, der står for dette arbejde.

Så selvom kommunen har fået ny fast leverandør på gadelyset, så er der fortsat mange forskellige firmabiler, som kører rundt i gaderne og arbejder med gadelyset.