Ny leder på plejehjemmet Othello varsler nye tider
Eva Ahm Holberg er en erfaren leder, der går fra at være konstitueret til at sætte sig i “chefstolen” den 1. januar 2025
Det bliver i mere end én forstand, svært at løbe om hjørnerne med Plejehjemmet Othello’s nye leder fra 1. januar 2025: Eva Ahm Holberg. Hun har mange ansættelsesår bag sig i Fredericia Kommune, og kender alle veje og smutveje.
Ny leder, nye tiltag
Lederskiftet falder på et heldigt tidspunkt, hvor plejehjemmet går fra den mere velkendte på at drive et plejehjem på, til at følge de principper der ligger i Eden-principperne. Dem vender vi tilbage til.
Beboerne er allerede inddraget i de nye tiltag, og håndværkere er igang med de første penselstrøg – og opsætning af tapet.
DanmarkC TV bringer snart et interview med Eva Ahm Holberg. Hold øje med TV-guiden.
Eden-principperne i praksis
Eden Alternative beskriver en række konkrete principper, der tilsammen skaber et meningsfuldt, værdiorienteret plejemiljø:
- Et hjem, ikke en institution:
Plejehjemmet skal minde om et hjem, ikke om et hospital. Indretningen er hyggelig og varieret, væk med sterile gange og tunge døre, ind med bløde møbler, personlige billeder, tæpper, planter og kæledyr. Alt dette hjælper beboerne med at føle, at de bor i et rigtigt hjem. - Fremme selvstændighed og valg:
Beboerne opfordres til selv at træffe beslutninger om deres dagligdag. Hvornår vil de stå op? Hvad vil de spise til frokost? Denne frihed styrker selvrespekten og glæden. - Nærhed mellem generationer:
Besøg fra skoler, børnehaver og frivillige fra lokalsamfundet gør, at beboerne kan dele ud af deres livserfaringer, samtidig med at de lærer af de yngre. Dette udvekslingsforhold beriger begge parter. - Inddragelse af natur:
Planter, dyr og adgang til udendørsarealer er nøglen til at skabe et dynamisk miljø. Naturen giver ro, stimulerer sanserne og understøtter en følelse af forbundethed med verden udenfor. - Personale som ledsagere, ikke kun omsorgsgivere:
Personalet skal se sig selv som en del af fællesskabet, hvor hierarkier nedtones, og samarbejde opprioriteres. Dette ændrer også arbejdskulturen, så medarbejderne føler større ansvar og ejerskab.