Pressemeddelelse

Ny leder af KFUM’s Soldaterhjem

Velkomstreception for Daniel Poulsen, 29 år, der er ny leder på KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia

PRESSEMEDDELELSE: Den 1. april i år startede Daniel Poulsen i sit nye job på soldaterhjemmet i Fredericia. Få dage forinden var han flyttet ind i lederboligen, der ligger i den ene ende af KFUM’s Soldaterhjem på Treldevej. Fredericias nye soldaterhjemsleder stråler af arbejdsglæde. ”Jeg glæder mig bare vildt meget til at komme i gang med det hele. Jeg har fået noget oplæring og nu skal jeg bare i gang” smiler han ”Jeg ser frem til at etablere mig og gøre det til mit hjem og min by. Jeg glæder mig til at jeg føler at jeg hører til” tilføjer Daniel.

Daniel Poulsen er uddannet professionsbachelor i 3 K fra diakonissestiftelsen på Frederiksberg og er ved at færdiggøre sin cand. mag. i Diakoni. Som værnepligtig ved Livgarden, har Daniel stiftet bekendtskab med KFUM’s Soldaterhjem tidligt i sin karriere. De militære færdigheder har han vedligeholdt i hjemmeværnet, hvor han har været gruppefører(sergent) og de sidste år løjtnant. Arbejdsmæssigt har Daniel Poulsen en baggrundi blandt andet restaurationsbranchen i København, hvor han har været både bartender, bestyrer og personalechef i samme organisation, samt medvirket til opstart på flere ”underafdelinger”. Også vagtbranchen har tiltrukket den tidligere soldat, og under corona-pandemien koordinerede han vagtindsatsen på ti forskellige hospitaler i hovedstadsområdet. Daniels rejse har også ført ham forbi arbejde på en af Kirkens Korshærs varmestue.

”Forsvaret er et parallelunivers med eget sprog og mentalitet” fortæller Daniel ”og jeg tror at det er en kæmpe fordel for mig at være inde i det univers allerede inden jeg blev ansat. Det univershar fyldt meget i min vennekreds og selvfølgelig i min egen identitet. At prøve at finde en civil identitet efter forsvaret er, for mig at se, en rejse.” Daniel fortæller at han med det samme vidste,at han ville søge jobbet som Soldaterhjemsleder. ”Jeg har før kørten restaurant, haft personale under mig og lavet regnskab og det har jeg det rigtig godt med. Det bliver også dejligt at arbejde med soldater og veteraner igen, selvom det fylder mig med ærefrygt at skulle løfte opgaven med veteranerne”. Daniel giver klart udtryk for, at selvom det ikke er en helt ny boldbane for ham, så er det på veteranområdet, at han føler sig mest udfordret. ”Det er et meget komplekst felt og der er meget på spil. Det er bare enormt vigtigtat vi gør det godt nok med vores veteraner. Det relationelle arbejde er det mest komplekse, men også det mest givende.”

Den kristne vinkel er også rigtig vigtig for den nye soldaterhjemsleder: ”Det er rart at kunne være i en organisation,hvor der er plads til at der er en større ting end os selv. Troenfylder for os alle sammen og især når man er på kanten af livet” her refererer Daniel til livet som soldat og veteran, der indebærer en villighed til at ofre sit liv for en større sag. Ofte giver de svære ting i livet plads til en refleksion over livets mening og at vi ofte har brug for en højere magt. ”Mange udsendte søger feltpræsten og man kan se at det hænger ved, når de kommer hjem igen. Der synes jeg at det er enormt godt, at vi, som KFUM’s Soldaterhjem,kan pege i en retning og give en tryghed i det kaotiske” betoner Daniel.

Daniel ser sig selv som en atypisk soldaterhjemsleder og føler at det er en kæmpe tillidserklæring, at han har fået jobbet, selvom han boede i den anden ende af landet og ikke er mere end 29 år. ”Jeg følte at det var mig, som stillingen beskrev” fortæller Daniel og fortsætter med et smil ”Det var for oplagt og for fedt til at lade det gå forbi.” 

Velkomstreception:

KFUM’s Soldaterhjem, Treldevej 99, danner den 29. april 2022 rammen om en velkomstreceptionDer er åbent for alle fra kl 13-15. Kom gerne og hils på den nye leder.