FREDERICIA

Ny fælles konstellation for udrykning

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Ny fælles udrykningssammensætning:

Trekant Brand nu med ny udrykningssammensætning

I dag har TrekantBrand taget endnu et stort skridt i retning mod etableringen af ét samlet beredskab. Fra frokosttid i dag, er den nye fælles udrykningssammensætning, der blev vedtaget med den første samlede risikobaserede dimensionering i december 2018, rullet ud til vagtcentral og brandstationerne i TrekantBrands område.

Det betyder at der nu køres ens, med samme type køretøjer og mandskab i hele området. I processen, er der ligeledes blevet justeret i de eksisterende slukningsområder for brandstationerne, samt opdateret udkaldssystemer til brandfolk, hvilket samlet vil bevirke en forbedret responstid i hele området.

Som led i arbejdet med at etablere én stor fælles vagtcentral for Trekantområdet, har TrekantBrand ved samme lejlighed hjemtaget en stor del af udkaldene til brandstationer og mandskab, således at TrekantBrand nu selv håndterer udkald for ca. 75% af alle brandstationer i området.

(Kilde:Trekantbrand)