Læserdebat

NU SKAL DER RYDDES OP!

Med offentliggørelsen af advokatundersøgelsen af ”borgmestersagen” og den der af følgende politianmeldelseopnåede Fredericia igen at komme på landsdækkende TV i den bedste sende tid. Endnu ved vi ikke, om der er nogen som har gjort sig skyldig i noget strafbart. Fokus er måske med rette i høj grad vendt mod den prekære mistanke om for tætte relationer mellem Kommunaldirektøren og Borgmesteren, samt det interessante i at ingen politikere har haft tilstrækkelig mod til følge op på rygterne og sikre sig at sagen blev behandlet på behørig vis. Nogen har godt hørt og måske set noget, men har ment at nogen andre måtte være de rette til gøre noget. Dette vidner om nogle politikere med manglende viden om pligter og ansvar i det hverv, som man har ladet sig vælge til. SF vil derfor foreslå at et nyvalgt Byråd fra start bliver grundigt sat ind iforpligtigelserne som folkevalgte. Formentlig får Fredericias borgere med Politiets hjælp klarhed over den del, som kan have været af kriminel karakter. Der er dog ligeledes et kæmpe behov for at få ryddet op i måden man forvalter magten på. Vi har for nyligt hørt om et Økonomiudvalg, der behandlede sager som retteligt  burde have været behandlet i fagudvalgene, – Jakob Bjerregaard sad  ikke alene i Økonomiudvalget! Ingen protesterede i alle årene. Ikke før han var væk. Hvordan vil man sikre at det ikke igen, at magten samles i Økonomiudvalget? Hvordan vil man sikre at sager ikke igen forsvinder fra dagsordenen? 

Det er klart og tydeligt dokumenteret, at der har været en enorm udskiftning på ledelsesgangene, hvorfor har Byrådets politikere ikke undret sig og reageret? Fagudvalgene møder dog chefer og ledere ved sagsfremstillinger, eller når man optræder i pressen med nye kommunale tiltag, -man burde jo opdage at man gentagende gange møder nye folk.

Tillidsrepræsentant for de Djøf ansatte, Bobby Singh beretter om ulidelige forhold, hvor medarbejdere presses ud af jobbet. Det har længe været almindelig kendt at Jakob Bjerregaard kunne have en noget kolerisk ledelsesstil – også over for medlemmer af Byrådet. Disse sager bør også frem i lyset – det må ikke ske igen! Flere partier har været mildest talt  fodslæbende, når der tidligere har været forslag fremme om en whisleblower ordning. Havde en sådan været iværksat kunne problemer været fremme i lyset noget før. Nu oprettes der en Whistleblower ordning i kommunen i 2021. Det blev vedtaget i budgetforliget sidste år, men det skyldes et EU direktiv, der pålægger kommuner, regioner og stat at etablere ordningen!

Det er godt at man har valgt at lade offentligheden få adgang til advokatundersøgelsen, men det bliver først rigtig fint, når Byrådet står sammen om at påtage sig ansvaret for den usunde kultur der herskede under Bjerregaard  i Byrådet og på Rådhuset. Det kunne gøres på den samme måde som man de seneste 7 år har været sammen om budgetaftaler m.m.

SF vil arbejde for oprydning, ordentlighed og åbenhed i Fredericia Kommune.

På vegne af SF Fredericia

Connie Maybrith Jørgensen.                          Sune Nørgaard Jakobsen

Byrådskandidat SF.                                        Spidskandidat SF Fredericia

Havepladsvej 142, Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv