På auktionssiden DAB Auktionshuset, kan du byde på inventar, tøj og effekter der befinder sig i lilakerne hvor den Lille Landsoldat har ligget frem til konkursen.
Genbrugsbutik lukket – nu sælges alt på auktion
Fredericia: Måske har du handlet i den populære genbrugsbutik – eller måske havde du selv en stand dér. Nu kan du få fingrene i alt, hvad lokalerne rummer, for hele butikkens indbo er sat til salg.
Efter at butikken pludselig lukkede uden varsel i juli måned, blev virksomheden senere taget under konkursbehandling. Nu sættes alt inventar på auktion via Auktionshuset.dk.

Det betyder, at interesserede kan byde på alt fra tøj og reoler til kasseapparat og butiksudstyr – kort sagt alt, hvad man skal bruge for at starte en lignende butik op fra bunden.
Ifølge auktionskataloget omfatter salget et bredt udvalg af brugte varer, inventar og interiør, som tidligere udgjorde butikkens sortiment og rammer.
– Der er tale om en fuldt udstyret butik, hvor både forhandlere og private kan gøre en god handel, oplyser Auktionshuset.dk i forbindelse med salget.
Auktionen er allerede åben på www.auktionshuset.dk, hvor der kan ses billeder og beskrivelser af de enkelte lots.