FREDERICIA

Myrer – de minder mere om os mennesker, end du tror!

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

De er berømte og berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne!

Hans Joachim Offenberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet, beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel – der forsøgte at brænde dem i helvedes flammer ned – kan få bugt med.
For ifølge mange mennesker fortjener de ilden! Især når de kannibaliserer, tager slaver og undergraver vores terrasser. Hjemme har Offenberg endda en kæmpemyre af den dødbringende slags i baghuset – og han kan få øjenkontakt med den!
Vi bør i stedet for udryddelse forsøge at domesticere dem og dermed samarbejde med 1/4 af verdens animalske biomasse. Så bered dig på at blive myrmekofil hvis du møder op til foredraget!
Joachim Offenberg har, i den meget populære serie ”Tænkepauser” fra Århus Universitetsforlag, beskrevet myrernes forunderlige liv og vil i sit tankevækkende foredrag beskrive parallellerne imellem myrernes og menneskets verden, og hvordan vi kan finde anvendelse for myrerne.

Aftenen er tilrettelagt i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia afdeling og Naturhistorisk Forening for Fredericia og Omegn.

 
Hvornår: Torsdag den 10. marts kl. 19.00
Hvor: Fredericia Bibliotek
Pris: Billetter a 80 kr. via print-selv-billet eller i velkomstcentret.