Torsdagskoncerter tilbage på Cirkelbroen: Her er årets navne
Sommer i Fredericia byder på gratis koncerter med kendte danske navne
Fredericia inviterer endnu engang til en stemningsfuld sommer med gratis koncerter på den ikoniske Cirkelbro. Tag familien eller vennerne med til Østerstrand og nyd sommeraftener med musik og Lillebælt i baggrunden. Urbania Beach Bar vil også være åben for forfriskninger.
I år kan publikum se frem til at opleve Pauline, Sko & Torp og Ivan Pedersen og Nanna på scenen.
Alle koncerter starter kl. 20.00 og varer cirka en time, så der er rig mulighed for at nyde sommeraftenerne med musik og Lillebælt i baggrunden.
Flere sommeroplevelser i Fredericia
Fredericia er fyldt med spændende aktiviteter denne sommer. Udover koncerterne på Cirkelbroen kan du blandt andet opleve de traditionsrige Fæstningsdage. Find inspiration til flere sommeroplevelser i byens eventkalender.
Koncerterne på Cirkelbroen afholdes på følgende datoer:
- Torsdag den 8. august – Pauline
- Torsdag den 15. august – Sko & Torp
- Torsdag den 22. august – Ivan Pedersen og Nanna
Arrangementet er arrangeret af Tøjhuset & Eksercerhuset – Fredericias Livescener.