FREDERICIA

MUSIKAFTEN PÅ FREDERICIA BIBLIOTEK

Musikaften på Fredericia Bibliotek om Kate Bushp6_beat

 Elsker du rockmusik og har du lyst til at dele dine musikoplevelser med andre? Så kan du glæde dig til tirsdag hvor der afholdes P6 BEAT Lytteklub.

P6 BEAT Lytteklub er stedet hvor vi mødes og diskuterer rockmusik. Det er et samarbejde mellem DR, Gaffa, Bibzoom og landets biblioteker. Klubbens temaer behandles ligeledes på sendefladen i indeværende måned på P6 BEAT, Bibzoom samt via Gaffa magasinet og Gaffa.dk.

KateBushfotoJohnCarderBush - hjemmeside (400pix)Henover tre aftener i efteråret bliver der sat fokus på tre kunstnere/bands, der hver især har været med til at sætte deres tydelige præg på musikhistorien, nemlig Kate Bush, C.V. Jørgensen og The Cure.

I første omgang skal det handle om Kate Bush. Hun er et af Storbritanniens største musikikoner og har solgt millioner af plader. Vi dykker ned i musikken og historierne bag, fra monsterhittet ’Wuthering Heights’ der kickstartede hendes karriere i 1978 og op til i dag, hvor hun netop er højaktuel med en række koncerter i London efter 35 års koncert-pause. Så kig forbi og hør en masse god musik og bliv klogere på denne fascinerende kunstner.

Musikbibliotekar Michael Munk vil guide klubben igennem aftenens tema.

 

 

Tilmeld dig på mail til: michael.munk@fredericia.dk

Tirsdag den 23. september 2013, kl. 19-21 (Gratis entré)

Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, Fredericia