En ny bog afdækker et glemt kapitel i Danmarkshistorien, hvor organiserede kriminelle familier opererede i et landdistrikt med et svagt politivæsen
Historiker, ph.d. og museumsinspektør ved Museum Fredericia, Vibeke Kaiser-Hansen, har i sin nye bog “Forbryderfamilier” gravet dybt i 1800-tallets kriminelle underverden i Jylland. Bogen afslører, hvordan frygten for forbrydelser prægede hverdagen for almindelige mennesker i en tid, vi ofte romantiserer.
Ideen til bogen opstod ved et rent tilfælde, da Vibeke for mange år siden var på biblioteket.
“Den idé til bogen her, den opstod faktisk ret tilfældigt,” fortæller hun. På en hylde fandt hun en ældre mands erindringer, nedskrevet i starten af 1900-tallet, men omhandlende hans barndom i 1830’erne i det vestlige Vejle Amt.
Manden beskrev, hvordan han som 7-8-årig arbejdede med at drive kvæg over Heden. Han huskede et brutalt hjemmerøveri på ældre mennesker i området, og det påvirkede ham dybt. “Så hver eneste gang, han ligesom mødte nogle mennesker… så skyndte han sig væk fra vejen, fordi han var så påvirket af at have hørt de her ting.”
Oplevelsen fik Vibeke til at undre sig: “om det her egentlig bare var sådan en røverhistorie,” eller om der lå reelle begivenheder bag.
Fra myte til virkelighed
Vibeke Kaiser-Hansen, der til daglig er museumsinspektør på Museum Fredericia, besluttede sig for at grave i sagen på Landsarkivet i Viborg.
“Og så viste det sig, at jeg fandt noget, der matchede, og som var den sag.”
Researchen, der har strakt sig over næsten 25 år, åbnede døren til en hel verden af kriminalitet. “Derfra udviklede det sig,” forklarer hun. Gennem politiforhør og sagsakter opdagede hun, at gerningsmændene kom fra en familie, “hvor man egentlig var kriminel, altså havde det som en del af sin levevej.”
Dette ledte hende videre til andre sager, andre familier og de kriminelle netværk, der forbandt dem.
Et svagt politi og et andet retssamfund
Den 320 sider lange bog er ikke kun en samling af kriminalsager. Den tegner et billede af et samfund med et “svagt politivæsen,” især i de store landdistrikter.
Vejle Amt var dengang et enormt område, der strakte sig “helt op til Brande… Og ned til Kolding.” Alligevel var retsvæsenet tyndt bemandet. “Der var en herredsfoged til hvert herred… Og det var egentlig både en politimand og en dommer og efterforsker… I en og samme person.”
Bogen beskriver “spillet mellem politi og forbrydere” i et retssamfund, der var markant anderledes end i dag. “Det var faktisk svært at fordømme en forbryder, hvis de ikke tilstod det,” forklarer Vibeke.
På grund af det spinkle politi måtte lokalbefolkningen ofte selv tage affære og hjælpe myndighederne. “Så hyrede man nogle tjenestekarle eller daglejere ind, som så var med ude for at bevogte et hus, så ingen løb væk.”
Resultatet er en faktuel historie, der bringer læseren tæt på livet i 1800-tallets kriminelle miljøer.
