DanmarkC TV

Home FREDERICIA Multikunstner Troels Trier udstiller i Fredericia
Multikunstner Troels Trier udstiller i Fredericia

Multikunstner Troels Trier udstiller i Fredericia

Multikunstner Troels Trier udstiller i Fredericia

Fredericia Kunstforening forsøger med den første udstilling i 2017, at sparke året i gang med en udstilling af den legendariske og kontroversielle entertainer og medstifter af kunstnerkollektivet “Røde Mor”, Troels Trier. De fleste kender ham nok fra hans makkerskab med Rebekka Brüel, men Troels Trier kan meget andet end at synge. Han er også keramiker og maler, der med sin fabulerende, humoristisk og groteske stil, fortæller historier på en måde som ofte henleder beskuerens tanker på tegneserie.

At Troels Trier politiske budskab kan skille vandene, hersker der vist ingen tvivl om, men han repræsenterer en meget stor skare af tilhængere, hvilket citatet af Henrik Hansen vidner om: “Jeg finder ham som en fuldstændig fantastisk kunstner; han er den sjældne kombination af visdom, begavelse, humor, politisk/værdimæssigt tænkende, fantasi og skabertrang – og en fremragende maler!”

Troels Trier, der debuterede på Eks-skolens sommerudstilling i 1961, har gået på Kunstakademiet og bl.a udstillet sammen med eksskole-kunstnere som Per Kirkeby og Poul Gernes på sommerudstillingen i Den Fri Udstillingsbygning i starten af 60erne.

I 1970 modtog Troels Trier statens 3-årige arbejdslegat som grafiker, der var øremærket til et studie   på Det Kongelige Danske Kunstakademis Grafiske Skole, men det økonomiske frirum blev førte en helt anden vej, og blev i stedet for brugt på politisk totalteater med musik, og grafikken blev primært til pladecovers.

Der er fernisering på udstillingen i Kulturcenter Kongensgade 111 i Fredericia fredag den 27. januar 2017 kl. 17. Der er gratis entre og alle er velkomne.

Kunstneren vil selv være til stede og åbne udstillingen, som kan ses til og med søndag den 12. februar 2017.

Fredericia Kunstforenings meget spændende udstillingsprogram 2017 kan downloades fra hjemmesiden www.fredericiakunstforening.dk