Moms på sang- og musikundervisning skaber ulighed

Moms på sang- og musikundervisning skaber ulighed

Læserdebat af: Karsten Byrgesen, Borgernes Parti. Folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds

Den fede sparegris i SVM-regeringen skal tilføres nok et lag spæk, betalt af helt almindelige mennesker der har det til fælles, at vi synger og spiller og betaler for undervisningen.

Sang og musikundervisning skaber livsindhold og identitet hos os, der synger for livet, glæden og sorgen og os, der betaler en lærer for at blive dus med et instrument. Det er forståeligt nok ikke helt billigt at modtage privat undervisning, men det er et tilvalg, der gør godt i sjælen og har en helende virkning. Det er sundt for sjælen at glædes.

Den glæde er der mange, der må vinke farvel til med regeringens helt uforståelige krav om, at der fra 1. januar 2025 skal betales 25% moms oven i den pris det allerede koster. For Borgernes Parti er det her uhørt og det står fjernt fra vores ”sund fornuft politik”..

Sang- og musiklærere i privat regi skal nu opkræve moms, hvilket er noget enormt administrativt bøvl, der for mange musikskoler, vil være den dråbe, der får bægeret til at flyde over og lærerne til at bukke under i afmagt over, at skulle købe nok en administrativ ydelse hos en Statsautoriseret revisor. Den samlede merudgift bliver større end de 25% moms, da en dyr regnskabsmæssig behandling kommer oveni.

Det er sgu ikke bøvlet værd. Jeg frygter sammen med mange musikalske danskere og undervisere, at SVM regeringens vold mod kultur i den folkelige klasse, bliver ramt meget hårdt.

Medens SVM-regeringen vælter sig i milliarder, der flyder ud over landets grænser i et KØB KØB KØB orgie og afgiften på sukkerholdigt og helbredsskadende slik og drikke styrtdykker, er det nu os almindelige borgere er skal betale prisen – igen, men vi kan jo skylle ned med en sukkerholdig sodavand, slik og kage – med statsstøtte.

Det er sølle, men det er ikke uforståeligt. Snarere tværtimod. Regeringens fokus er så langt fra folket som man kan komme. Det her rammer folkeligheden, det øger uligheden, og det fodrer den sociale slagside. Der er brug for nye toner.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv