Moderne Romeo og Julie fortolking på Fredericia Gymnasium

Moderne Romeo og Julie fortolking på Fredericia Gymnasium

På Fredericia Gymnasium er den klassiske fortælling om Romeo og Julie blevet vækket til live i en udgave, der er langt fra Shakespeares støvede original. Med moderne sprog og et soundtrack af hits, de unge kender

– Det stykke, folk skal se, er Romeo og Julie, men det er jo ikke den helt gamle Romeo og Julie fra Shakespeares tid. Der er jo nogle overraskelser undervejs, og sproget er moderne. Vi har engang imellem lidt replikker, som lugter lidt af Shakespeare, men udover det, så er det da et moderne stykke med lidt overraskelser her og der også, forklarer produktionen.

Bag kulisserne summer det af aktivitet da DanmarC TV tirsdag formiddag besøger øvelokalet til årets Musical. For lærerne starter processen længe før eleverne overhovedet ser et manuskript. Det handler om at skabe et rum, hvor alle – fra de naturfaglige linjer til de kreative – kan bidrage med deres unikke talenter. Selvom rammerne er sat af de voksne, er det eleverne, der driver værket fremad.

– Det, vi alle sammen lærer, er, at vi skal udholde det der kaotiske, fortæller Tenna List, som er en af de involverede lærere om den store proces.

– Vi ved, at det bliver godt til sidst, og det er først til sidst, det samler sig for alvor, siger hun.

Video: DanmarkC TV

Fællesskab på tværs af årgange

For mange af de medvirkende er det ikke kun de skrå brædder, der trækker, men følelsen af at høre til. Projektet har forenet elever, der normalt aldrig ville mødes i et klasselokale til matematik eller religion. Det har skabt en særlig respekt mellem faggrupperne, hvad enten man står på scenen eller arbejder med PR og scenografi.

En af eleverne fra backstage-holdet fortæller:

– Min første tanke var egentlig bare, at det ville jeg gerne være med til, fordi jeg syntes bare, at det virkede som et fællesskab, der var på tværs af årgangene og mange forskellige typer af mennesker, siger Fiona Vig Knudstorp, elev på Gymnasiet.

Når tæppet falder, og de sidste toner af den moderne musik dør ud, sidder deltagerne tilbage med mere end blot træthed.

– Jeg tror også, at vi går derfra med sådan en ro i maven over, at det gjorde vi simpelthen sammen, det her, lyder det fra underviser Tenna List med en vis portion stolthed i stemmen.

Selvom de voksne har hovedansvaret, er det elevernes egne idéer, der driver værket frem mod premieren:

– De yder så vanvittigt meget, eleverne, i hele perioden, og især i den her slutproces. Så jeg tror, vi kommer til at være glade og stolte og have et minde for evigt, lyder det fra Tenna List.

Byen inviteres også indenfor, når 7. klasser fra lokalområdet gæster generalprøven, og gymnasiet dermed åbner dørene for hele Fredericia. Musicalen kører fra idag og frem til og med lørdag d. 31. januar.

Du kan finde mere info om køb af billetter via Fredericia Gymnasiums hjemmeside og sociale medier.

Der er blevet øvet til den store guldmedalje op til premieren. Foto: DanmarkC TV