Misrøgten af vandmiljøet skal stoppes!

Læserdebat af: Ole Olsen, byrådskandidat for SF til kommunalvalget

Det har længe været kendt, at landbruget gennem mange år har udledt for mange næringsstoffer til fjorde og bælter – med gispende fisk og anden skade på livet i havet som konsekvens.

Men det har ikke været kendt før nu, at Miljøstyrelsen under skiftende ministre gennem hele 14 år har undladt at fastsætte skærpede grænseværdier for giftstoffer i fx fisk og skaldyr. Det har betydet, at den officielle beskrivelse af vandmiljøets tilstand har været et skønmaleri. Det politiske formål med ikke at handle har øjensynligt været, at industriens skulle skånes for yderligere omkostninger.

Realiteten er at vandmiljøet er i øjeblikket meget hårdt ramt af alt for høje belastninger fra flere sider. Konsekvensen så vi fx sidste år, da Vejle Fjord på det nærmeste blev erklæret død og generelt er hele Lillebæltsområdet nødlidende. Det er simpelthen ikke bæredygtigt, og der er behov for både landspolitiske og lokalpolitiske initiativer.

Hvad angår landbrugets udledning af kvælstof har den såkaldte “grønne trepart” nu præcise målsætninger for nedbringelse af udledningen til Lillebælt-området. Det vil føre til, at der skal udtages betydelige landbrugsarealer – og allerede i slutningen af i år skal det stå klart, hvilke arealer der bliver tale om.

Men vi har tydeligvis brug for en lige så klar plan for at få industriens belastning af vandmiljøet kraftigt ned – hvad angår tungmetaller, PFAS, hormonforstyrrende stoffer og mange andre giftige kemikalier. Der er brug for langt lavere grænseværdier for en række stoffer og jeg håber virkeligt at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen får strammet op.

At Miljøstyrelsen har været for “flink” over for virksomheder, vidner sagen om evt. direkte spildevandsudledning fra Skærbækværket også om. Her havde Styrelsen givet en tilladelse til udledning til Kolding fjord – en tilladelse som Miljø- og Fødevareklagenævnet netop har underkendt, da fjorden i forvejen er hårdt belastet.

Som SF’er det som en forpligtelse at efterlade et bæredygtigt vandmiljø til de kommende generationer og jeg ser gerne, at Fredericia ambition om at være grøn i verdensklasse bliver andet end pyntegrønt. Noget af ansvaret ligger i Folketing og regering, men lokalt skal vi fx være skarpere på, at vi ikke aktivt tiltrækker forurenende erhverv til kommunen.

Vandmiljøet er også et kommunalt ansvar og de lokale partiforeningerne bør lægge maksimalt pres på deres repræsentanter på Christiansborg.