MINISTER OG DELEGATION FRA SINGAPORE – I FREDERICIA
Torsdag formiddag kl. 09.30, stod en stolt Borgmester klar på Meldahls Rådhus – for at modtage fint ministerbesøg fra Singapore.
Den Singaporeanske minister medbragte en 25 mand stor delegation, der var spændte på at høre om Fredericia kommunes projekt – “Længst muligt i eget liv”.
Borgmesteren tog sammen med Viceborgmester Susanne Eilersen og formand for Social og Omsorgsudvalget Henning Due Lorenzen imod delegationen, i foyeren på Meldahls Rådhus, og efter at have hilst på – blev der serveret morgenkaffe i den gamle byrådssal.
Deligationen fra Singapore med ministeren for Health and Manpower, Dr. Amy Khor – i spidsen, har en stor interesse i at høre mere om Fredericia kommunes projekt “længst muligt i eget liv”, og delegationen kan se frem til en formiddag med foredrag og evidens fra Fredericia kommunes erfaringer med projektet gennem den seneste årrække.
Delegationen afslutter dagen i Fredericia med et besøg og en guidet tur på Hannerup Rehabilitering og Genoptræningscenter.
SE INDSLAGET I NYHEDERNE PÅ DANMARKC TV – Torsdag
Fakta om “Længst muligt i eget liv”
– Først fik de ældre borgere i Fredericia gavn af innovationsprojektet Længst Muligt I Eget Liv(LMIEL), der går ud på, at fremme træning så den ældre kan mere selv – også efter evt. sygdom. Projektet viste sig også at være en økonomisk genvist for kommunen.
– LMIEL er i dag kopieret i stort set samtlige 98 af landets kommuner – i en eller anden form.
– Fredericia Kommune har modtaget både KL’s store innovationspris og en ditto EU pris
– Fagfolk, politikere, embedsfolk, ministre fra skandinaviske og Europæiske lande har valfartede til Fredericia for at høre om LMIEL.
– I morgen som nævnt en Ministerdelegation fra Singapore.