Minimumsnormeringer er vejen frem

Minimumsnormeringer er vejen frem

Karina Lorentzen Dehnhard og Lars Olsen fra SF spurgte for nylig i et læserbrev, om Jacob Bjerregaard gik ind for minimumsnormeringer. Grunden til spørgsmålet, var fordi han ikke havde givet et svar i en undersøgelse. Nu er Jacob Bjerregaard jo ikke i Folketinget, men borgmester i Fredericia, og jeg skal da ikke prøve at svare for ham. Men faktum er, at Fredericia er en ud af tre kommuner i landet, som ifølge BUPL overholder deres anbefaledes minimumsnormering på 3 børn pr. voksen i vuggestuer og 6 børn pr. voksen i børnehaver.

I Enhedslisten har vi kæmpet for disse normeringer i rigtigt mange år, og i 2015 stemte SF faktisk imod, da vi fremsatte det i Folketinget. Derfor er vi særligt glade, når nu SF har vendt på en tallerken, og taget dette til sig.

Det har været en vigtig prioritering for Enhedslisten  i Fredericia, at kommunen overholder disse anbefalinger, og noget vi har arbejdet målrettet efter i byrådet. Derfor virker det også lidt specielt, når SF får det til at lyde som om, man i Fredericia er ligeglad med dette. En ting har SF dog ret i, og det er, at måden man udregner tallet for antal voksne pr. barn er skæv. Det har også været et fokuspunkt hos os i Enhedslisten både lokalt og ikke mindst i Folketinget. Da vores byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz holdt tale for demonstrationen i Fredericia, som krævede bedre normeringer tidligere på året, sagde hun eksempelvis: ”Men er vi så i mål? Er det godt nok nu?! Slet slet ikke! Selvom vi opfylder minimumsnormeringen i Fredericia, er det kun på papiret. Det ser godt ud, og vi er langt fremme i forhold til andre, men vi er slet ikke i mål endnu! Sygdomme, dårlig vikardækning og administrativt arbejde presser den reelle hverdag i alle institutioner, og selvom der er mange på arbejde kl. 11.00 skal der stadig være en trøstende skulder, hvis Mads eller Abdi slår sig kl. 15.00. Så vi fortsætter presset og kæmper videre! Sammen!”

I Enhedslisten har vi fremlagt en fuldt finansieret løsning på problemet, hvor vi samtidig vil uddanne 10.000 flere pædagoger. For problemet er netop ikke kun, at normeringerne er dårlige nu. Problemet er også, at der kommer mange flere børn i årene frem, og derfor skal vi opgradere hele vores pædagogiske praksis i Danmark, og det gør man kun, hvis man får styrket pædagoguddannelsen og ikke mindst skaffet endnu flere varme hænder.

Kirsten Cordtz (Folketingskandidat fra Enhedslisten)
Skolevej 51
7000 Fredericia

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv