Biblioteket er ikke længere blot et sted fyldt med støvede bøger og stilhed. For medarbejderne Anja og Stine er hverdagen i høj grad præget af at hjælpe borgere, der kæmper med den stigende digitalisering i samfundet.
Hver mandag og torsdag formiddag åbner de dørene for IT-hjælp, hvor alle kan møde op og få en hjælpende hånd til de udfordringer, som skærmene skaber.
Behovet for hjælp er stort og spænder bredt. Det er ofte helt almindelige hverdagsting, der driller, når teknikken ikke vil makke ret. Det kan være alt fra printerproblemer og scanning af dokumenter til mere komplekse opgaver som at navigere i digitale postkasser eller bestille pas og kørekort.
Det kan du alt sammen blive klogere på lørdag, hvor Anja og Stine fra Fredericia Bibliotek er gæster i Så’ det weekend – DanmarkC TVs nye program.
Se Så’ det weekend fra lørdag den 24. januar 2026 herunder:
Så’ det weekend – lørdag d. 24. januar 2026. Del 1 af 2. Video: DanmarkC TV
Så’ det weekend – lørdag d. 24. januar 2026. Del 2 af 2. Video: DanmarkC TV