FREDERICIA

Melvin Kakooza er årets optimist: – Det er en livsindstilling

Af Mads Wiig Ehmsen & Steen Knudsen

Han er lige blevet kåret til årets optimist, og har bestemt ikke glemt at han er fæstningsdreng

Fredag aften blev otte danskere hædret for deres positive livssyn ved Award Showet for Årets Optimister.

Showet, der blev afholdt for ottende gang, kulminerede med kåringen af Melvin Kakooza som Årets Optimist 2024. Den populære TV-personlighed modtog prisen til stående ovationer fra en fyldt sal.

Award Showets overordnede mål er at inspirere danskerne til mere optimisme. Fællesnævneren blandt Årets Optimister er, at de har trodset modgang (eller inspireret andre til at trodse modgangen) gennem et optimistisk livssyn.

Et smut til Fredericia, nærmere KFUM Parken

DanmarkC TV mødte prismodtageren, da han var i fuld gang med at træne med sit fodboldhold B93, som i denne weekend spiller træningskampe i hjembyen Fredericia, hvor B93 træner i KFUM Parken, lørdag gik det løs mod FC Sønderborg (Jyllandsserie).

Imorgen søndag derimod bliver det rigtigt spændende, fordi der hedder modstanderen KFUM, Melvins tidligere base, det bliver spændende at se om hjemmeholdet kan slå Københavnerne.

B93 spiller mod Fredericia KFUM (Serie 2), og det sker klokken 16.00 i KFUM Parken!

Og tilbage til Awardshowet

Udover Melvin Kakooza blev en række andre kendte danskere hædret. Skuespilleren Søren Østergaard modtog Æresprisen, mens Cathrine Laudrup-Dufour blev tildelt prisen i kategorien Sport. I kategorien Kultur blev prisen tildelt Kandis Johnny (Johnny Hansen red.).

Overskuddet fra aftenen går til den velgørende organisation Girl Talk. Statuetterne, der blev uddelt, er lavet af den socialøkonomiske virksomhed Højagergaard i Slangerup.

Tidligere vindere af Årets Optimist-prisen tæller bl.a. Medina (2023), Poul Nyrup Rasmussen (2021) og Ole Henriksen (2018).