Fredericia var badet i et smukt lys, da byens borgere samledes for at mindes de faldne fra Slaget ved Fredericia i 1849. Aftenens højdepunkt var årets æresgæst, Melvin Kakooza, der rørte publikum med sine personlige ord fra balkonen på Meldahls Rådhus.
Traditionen tro startede den mindeværdige aften med, at der blev udleveret fakler på Landsoldatpladsen klokken 21.45. Familier og borgere stimlede sammen i den lune sommeraften, og klokken 22.00 lød retræten fra Volden, hvorefter flagene på pladsen blev nedhalet i dyb respekt.
Kort efter bevægede det traditionsrige fakkeltog sig gennem byens gader for at ære mindet om de faldne i 1849. Optoget sluttede stemningsfuldt ved Bülows Plads, hvor den store menneskemængde gjorde sig klar til aftenens officielle tale.
Et brev til Fredericia
Klokken 22.50 trådte Melvin Kakooza ud på balkonen på Meldahls Rådhus. Han havde valgt en helt særlig og personlig tilgang til sin tale, som var formuleret som et åbent brev til hans elskede hjemby.
“Så, kære Fredericia, det føles lidt mærkeligt at stå her og skulle holde en tale til dig,” indledte den tydeligt rørte æresgæst og fortsatte:
“For hvordan holder man egentlig en tale for det sted, der har været med til at forme en? Et sted, man både har forladt og alligevel aldrig rigtig er rejst fra. For sådan har jeg det med dig, Fredericia.”
Video: DanmarkC TV
Drømme og fællesskab
I talen reflekterede han over sin barndom og ungdom. Han fortalte om at gå i byens børnehave og folkeskole, samt tiden på fodboldbanen i Fredericia KFUM og senere FC Fredericia. Selvom drømmen om at spille på førsteholdet aldrig gik i opfyldelse, fandt han en anden vej og er i dag bestyrelsesmedlem i selvsamme klub.
“For Fredericia er for mig en by, hvor drømmen kan blive til noget,” fastslog han fra balkonen.
Han hyldede byens stærke nærvær og det faktum, at borgerne føler et ansvar for hinanden. Han fremhævede lune minder om møder med byens borgmestre gennem tiden – lige fra Uffe Steiners dybe stemme til den nuværende borgmesters ungdomsdrømme. Melvin Kakooza lagde dog heller ikke skjul på, at en by skal rumme det hele:
“Man holder ikke af et sted, fordi det er perfekt. Man holder af det, fordi man kender både styrkerne og sprækkerne.”
En smuk afslutning
Efter de rammende og kærlige ord fra årets æresgæst tog Slesvigske Musikkorps over og spillede den smukke melodi ”Solnedgang”. En bevægende og traditionsrig aften i historiens og fællesskabets tegn blev til allersidst rundet officielt af ved formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen og byens æresgæst Melvin Kakooza.
