112

Melding om skovbrand i Højrup ved Fredericia

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Fredag aften blev der ringet 112 med melding om en større skovbrand i Højrup

Højrup genlød af sirener, da brandvæsnet fredag aften hastede ud til melding om en større skovbrand lidt ude for Højrup ved Fredericia.

To brandbiler og en indsatsleder ankom til adressen på samme tid som Sydøstjyllands Politi.

I møde kom en chokeret mand der havde lavet et bål i sin have – brandbilerne stoppede nemlig lige ud foran hans hus.
Indsatslederen ved TrekantBrand valgte alligevel at sende vagtholdet ind for at slukke bålet, da det var i en størrelse der kunne være svær at overskue.

Politiet vurderer nu om manden skal sigtes efter beredskabsloven.