112

Melding om gårdbrand i Herslev

Brandvæsnet er lørdag aften i indsats på Herslevvej

Flere slukningskøretøjer er lørdag aften sendt ud til melding om gårdbrand på Herslevvej.

På adressen ligger en større gård og brandvæsnet er lige nu ved at danne sig et overblik over indsatsen. En ambulance blev tilkaldt for at tilse en person, med mistanke om røgforgiftning. Det viste sig dog ikke at være nødvendigt at tage personen med på skadesmodtagelsen.

Branden er koncentreret sig i husets fyrrum der er brændt. Branden er slukket, men branden i fyrrummet har medført så stor skade, at huset pt. står uden fungerende opvarmning.

Der er ikke sket personskade ved branden.