
FREDERICIA
Melding om brand i lejlighed på Frejasvej i Fredericia

Fredag aften kort før klokken 21, indløb meldingen om brand i en lejlighed til alarmcentralen
Trekant Brand hastede fredag aften ud til brand i en lejlighed på Frejasvej.
Da den første sprøjte ankom, væltede røg ud af lejlighedens vinduer. Kort tid efter ankom også en vandtankvogn og Trekant Brands indsatsleder.
Røgdykkere trængte ind i lejligheden, for at få bugt med røgudviklingen.
Når brandvæsenet har fået branden under kontrol, skal politiet besigtige lejligheden og vurdere hvad brandårsagen kan være.