FREDERICIA

Me & My, Cut’N’Move og Blå Øjne bringer minder om 90érne til Fredericia

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Tre fredage, Tre koncerter – Én stor optakt til efterårets musicalsatsning

90’erne ruller så småt ind over Fredericia – både i lyd og stemning – når Urbania Street Food varmer op til musicalen What is love med en koncerttrilogi i deres gårdhave. Fredagene 15., 22. og 29. august byder på gratis musikoplevelser i hjertet af byen med tre stærke navne fra netop det årti, som musicalen tager sit afsæt i.

Det bliver en sommerlig musikrejse med både pop, eurodance og nostalgi, og der er lagt op til en uformel og festlig stemning under åben himmel – eller under tag, hvis vejret driller.

Koncertprogrammet

15. august: Me & My
Duoen bag eurodance-hittet Dub-I-Dub gæster Fredericia med et sæt fuld af fest og catchy 90’er-rytmer.

22. august: Cut’N’Move
Et af 90’ernes største danske pop- og dance-navne. Kendt for bl.a. Give It Up og I’m Alive.

29. august: Blå Øjne
Pop, power og store følelser, når Blå Øjne synger sine største sange under sensommerhimlen.

Alle koncerter begynder kl. 21.00, men gårdhaven åbner tidligere, hvor DJ og god stemning sætter gang i aftenen.

Mere end musik: Street food og fællesskab

Urbania Street Food danner ramme om festlighederne med mad fra alle verdens hjørner. Gæster opfordres til at komme tidligt og nyde et måltid inden koncertstart.

“Vi gør det her for fællesskabet og for at skabe stemning i byen. Det er en hyldest til 90’erne – og en appetitvækker til musicalen senere på året,” lyder det fra arrangørerne.

Sted: Urbania Street Food, Gothersgade, Fredericia
Tid: Fredag 15., 22. og 29. august. DJ før og efter koncert, koncert kl. 21.00
Entré: Gratis
Mad: Mulighed for at spise før koncert